Er det her virkelig min sidste graviditet?

Jeg er 31 år. Jeg har altid sagt, at jeg nok næppe ville få børn, før jeg var minimum 32 år. Der er næsten et år til, og til den tid står jeg med to styks, og muligvis udsigten til ikke at skulle være gravid igen. Det synes jeg er mærkeligt. Som om jeg er færdig, før jeg overhovedet havde troet, at jeg ville være i gang. 

For jeg kan jo godt lide at være gravid. Og jeg ved godt, at man deler vandene lidt med den udmelding, for det lader til, at man enten elsker det eller helst ville være den del foruden. Og jeg elsker det. Altså … jeg kan ikke lide den del med, at mit liv mangler champagne og iskold hvidvin. Heller ikke nødvendigvis den del med småkvalme. Og det der med, at se min krop forsvinde længere og længere væk fra udgangspunktet er måske heller ikke altid lige skægt. Men jeg kan stadig godt lide at være gravid. Jeg kan godt lide boblerne i maven, der stille og roligt bliver til små spark, derefter til kolbøtter og så til sidst hænder og fødder, der forsøger at mase sig gennem det udspilede maveskind. 

Jeg elsker alle de samtaler, som Arne og jeg har, når jeg er gravid. Er det en pige eller dreng? Hvad skal babyen hedde? Kommer den til at ligne Anders, mig eller måske Inge? Hvilken slags storesøster bliver Inge? Mon vi får en stille mus, eller slægter den resten af familien på? Det er så pisse-spændende det hele og samtalerne tager os væk fra alt det, der er hverdag. 

Jeg elsker at gå og tænke på den forestående fødsel. Jeg er hverken bange eller nervøs. Jeg glæder mig til at komme i gang med udfordringen, og affinde mig med idéen om, at alt ikke nødvendigvis går som jeg håber, og at det er helt okay. 

I det hele taget kan jeg nok bare godt lide, at være i noget, der er større end mig selv. At måtte gøre, som min krop giver mig besked på og være en del af den mest naturlige proces i verden. Jeg synes bare, at det er rart at blive hevet lidt ud af mit eget hoved og mine egne ønsker, fordi jeg ikke længere er det vigtigste i mit liv. Det har jeg jo i øvrigt ikke været, siden Inge lå i mavse, men det bliver alligevel tydeliggjort under graviditeten. 

“Njå, men så kan I jo bare få en mere efterfølgende!” Ja ja, det kunne vi muligvis. Men det ved vi ikke, om vi vil. Og ligegyldigt hvad vi beslutter, så bliver min lyst til at være gravid nok ikke en særlig væsentligt faktor i beslutningen i hvert fald. Jeg er nok mere klar på en tre’er end Arne, men jeg er langt fra sikker på, at jeg ville sige ja, hvis han spurgte om nogle år. 

I hvert fald, så prøver jeg at indstille mig selv på, at alt ved denne graviditet muligvis bliver den sidste gang for mig. Den sidste gang, man går og håber på en positiv test. Den sidste gang man skal fortælle sine nærmeste den gode nyhed. Det sidste første spark. Den sidste gang nogen kigger på min mave, og tænker at den indeholder noget mere meningsfuldt end bare skumbananer. Og den sidste gang, at jeg får en nyfødt i armene. Jeg synes, det er mærkeligt. 

Kan du genkende tankerne? Og kunne du godt lide at være gravid? 

Du kan læse mit seneste indlæg om min spritnye virksomhed lige her

14 kommentarer til “Er det her virkelig min sidste graviditet?”

  1. Jeg fik mine pseudoer med 14 måneder i mellem, og har altid følt jeg gik glip af noget med dem begge. Startede med den første da jeg var 32😳 har altid ønsket børn tidligt. Elskede den første graviditet, 2’eren med en lille på 5 måneder var lidt hård🙄Jeg har haft et ønske om en sidsten siden nr 2, og hobby har ikke været på. Men nu har vi besluttet at sidsten skal ha et skud, på trods af at jeg nu er 38.
    Så vi håber at sidsten kommer🤞🏻🤞🏻

    Svar
  2. Du rammer hovedet på sømmet. Jeg har tænkt præcis det samme. Jeg synes dog at tanken ændret sig en del da baby nummer to så kom for shit mand det er hårdt!!!! Nu er min yngste 2,5 år og jeg har så svært ved at affinde mig med hvis jeg ikke skal være gravid igen. Jeg er dog lidt i tvivl om jeg orker en lille baby igen og hvad der følger med det. Måske er der også bare nogle ting her i livet der er svære at planlægge.

    Svar
  3. Jeg har det på præcis samme måde, selvom han er kommet ud, så er det mærkeligt ikke at skal være gravid igen, hvilket jeg elsker, men også det at jeg ikke skal have en lille baby igen (han er kun 5 mdr), men hvis min mand, meget mon forventning spurgte om vi skulle have en til, vil jeg nok sige ja selvom jeg er afklaret med 2 dejlige børn

    Svar
  4. Jeg har en datter på 16 måneder i dag.
    Det er først nu her i sommer det har ramt mig, at man måske godt kunne overleve at få en mere. Jeg hadet at være gravid! Jeg elskede min gravide krop og synes det var pisse fedt at opleve at et menneske voksede inden i mig. Men kvalmen, tætheden, svinmelheden, smerter i ryg og bækken og den der skide fødsel der kunne jrg virkelig godt være foruden.
    Men altså, jeg overvejer om man måske kunne overleve sådan et helvede igen for at give min datter en bror eller søster. Det ville sgu alligevel være fedt! Og nu har jeg fået så meget mere ro i maven omkring mine evner til at være mor at jeg måske ville panikken noget mindre næste gang. Og det kunne sgu også være fedt at opleve 😂

    Jeg ville gerne have flere børn, men shit hvor jeg ikke gider bære eller føde dem 🙈 Så det bliver næppe mere end to. Men nu må vi se hvad fremtiden bringer!

    Svar
  5. Jeg har det præcis som dig. Vi venter nr to om få uger, og jeg har det vildt underligt med, at dette muligvis er sidste graviditet. Jeg elsker at være gravid! Vi er ikke afvisende for en 3’er, hvis vores familie ‘kan bære det’ til den tid. Vi er dog begge lidt ældre, og det har ikke været nemt at få disse to vidundere, så det er slet ikke sikkert, at en 3’er overhovedet bliver en mulighed. Men jeg kan næsten ikke bære, at jeg snart ikke er gravid længere og muligvis ikke kommer til at opleve det igen…

    Svar
  6. Jeg har været gravid for sidste gang – faktisk hele to gange sidste gang – nu med tre guldklumper og så var vores familie fuldendt..❤️

    Svar
  7. Jeg har 3 børn og nr. 4 i maven. De er 6 år, 4 år og 2,5 år. Jeg er virkelig dårlig de første 3-4 måneder, samt bækkenløsning ved dem alle. Jeg elsker følelsen af baby i maven, jeg elsker at føde – det er der ultimative at møde den lille nye ❤️ Jeg elsker det sammenhold der mellem børnene. Men når det er sagt, er dette vores endegyldig sidste. Vi var enige om da nr. 3 var født at han ikke var den sidste, det var vi på ingen måder klar til. Denne gang er der en anden ro i maven.

    Svar
  8. Jeg har kun oplevet en graviditet og en fødsel, som trak sig over 48 timer og endte med et kejsersnit. Jeg ville meget gerne have oplevet graviditet og fødsel en gang til, men desværre lykkedes det ikke med forsøg nummer to og vi er mere end lykkelige, at vi fik et barn der snart bliver 20 år gammel. Jeg fik min livmoder fjernet for nogle år siden, så der er virkelig lukket ned for det thema, men jeg kan stadig godt drømme at jeg er gravid😂😂😂 Jeg tror også at lige meget hvor mange børn du får, vil den specielle oplevelse altid være noget man længes efter på en eller anden måde❤️❤️

    Svar
  9. Vi snakkede ofte om en 3’er da jeg var gravid med nr 2.. Jeg elskede at være gravid – ikke smerterne, trætheden og kvalmen – men alt det andet.. Maven vokser, man mærker spark og at gå og strutte med maven 😄 Og min 2. fødsel var virkelig en god fødsel, så det ville vi altså ikke udelukke..
    Meeen så fik vi ligesom barnet ud – og hold nu op, der er run på! 1 på 5 år og 1 på 1 år.. Der er altså fart over feltet.. Og nu er jeg ret sikker på at vi stopper og holder os til to børn.. Jeg er ikke sikker på at vi/jeg ville overleve en 3’er 🙈😅

    Svar
  10. Tak for at skrive om glæden ved at være gravid – det trængte jeg til at blive mindet om, 14 uger inde i min tredje graviditet, hvor jeg har haft det pisse dårligt de sidste 7 uger. Håbede (og proklamerede kæphøjt så sent som i går), at nu var det lang tid siden, at jeg sidst havde kastet op – og vupti, så vendte maven fuldstændig vrangen ud på vej hjem i bilen. Heldigvis havde jeg for én gangs skyld chauffør på! Men bortset fra dét, så nyder jeg faktisk også at være gravid og alt dét, du skriver om at mærke babyen bevæge sig rundt og gå og strutte. Og jeg forundres næsten dagligt af det kæmpe mirakel det jo faktisk er, at en kvindekrop kan skabe et lille menneske. Med antallet af børn er det nok også endnu mere gået op for mig, hvor mange, mange ting i hele processen, det kan gå galt og hvor heldig man er, hver gang der kommer et levende og velskabt barn ud af anstrengelserne❤️ jeg håber også, jegkommer til at glæde mig og nyde det – det er i hvert fald ultimativt sidste gang for mig! Held og lykke, det er så hyggeligt at følge med, da du kun er nogle uger foran mig😊

    Svar
  11. Da jeg ventede nr 2 var jeg 200 pro sikker på at jeg ikke skulle have flere. Det var et H og var konstant bange for at miste ham. Blev sterelliseret da jeg var 28 år da jeg desværre blev meget let gravid. Drengene er i dag 17 og næsten 13 år og jeg er 38 år og glæder mig til et voksen liv uden børn. 😁

    Svar
  12. Jeg synes, det er fantastisk og magisk at være gravid og at føde. Men det kan selvfølgelig også være rigtig hårdt. Jeg har heldigvis ikke haft større gener end dem der naturligt kan forventes under en graviditet, men min 3. graviditet var alligevel lidt hårdere og knap så magisk som de første to. Alligevel kunne jeg godt tænke mig et barn mere. Ikke så meget pga den der graviditetsoplevelse -det har jeg det sådan lidt ‘been there -done that -bought all the baby stuff and gained all the weight’ med. Men fordi jeg simpelthen er tosset med at være mor -i hvert fald 95 % af tiden 😉
    Jeg har åbenbart ikke fået nok af afbrudt søvn, lortebleer, barns 17. sygedag og minimennesker, der følger med mig på toilettet. Og så er jeg også ret vild med selve fødselsoplevelsen. Jeg ved godt, de fleste nok synes, jeg er småskør, men jeg kan godt lide at opleve mig selv som en handlekraftig urkvinde. Jeg kan lide at mærke, hvordan min krop og mit sind er i synergi, og arbejder med smerterne. Og forløsningen når det lille bitte nye menneske kommer op i mine arme. For mig er det faktisk mere magisk end selve graviditeten.
    Men om jeg får mulighed for at opleve det igen, ved jeg dog ikke -den anden medskyldige part i yngel nr 1, 2 og 3 er nemlig ikke så overbevist om magien ved flere børn 😂 Meeen han sagde sgu også vi ikke skulle have flere efter nr to… and then look what happened 🤷🏼‍♀️😁

    Svar

Skriv en kommentar