Et sminket lig

Det kaldte Arne mig den anden dag. Eller teknisk set var det ikke mig, han kaldte det – det ville måske også have været lidt små-strengt. Men hele den måde mit liv er bygget op på lige nu og den måde vores hverdag hænger sammen på er for tiden i allerhøjeste grad et sminket lig.

For jeg stopper om et par dage på mit almindelige arbejde, for i stedet at skrive halv-grineren ting på internettet fuldtid. Men indtil vi når torsdag aften, så dobbeltjobber jeg stadig for fulde hammer, og jeg er simpelthen ved at nå et mætningspunkt. Jeg tror egentligt kun, at jeg er så forsvindende tæt på det mætningspunkt, fordi jeg ved, at tiden med dobbeltjob snart er forbi, og så skubber jeg opgaver foran mig, fordi jeg om et øjeblik har bedre tid til at tage mig af dem. Men indtil jeg får bedre tid, så sejler hele skidtet.

Jeg trives bedst, når der er rent og pænt og der er en plan for, hvornår jeg gør hvilke ting. Ingen af de ting formår jeg at give mig selv for tiden.

Vores hjem kæmpe-sejler. Tidligere havde vi den såkaldte rodeskuffe. Så når Arne spurgte, hvor baby-alarmen lå, så svarede jeg “i rodeskuffen!”. Det er ikke tilstrækkeligt at sige sådan længere. Nu er vi begyndt at navngive og nummerere vores rodeskuffer, som eksempelvis “den er i nummer 2 rodeskuffe på badeværelset”. Der ligger pas i bestikskuffen, ledninger ved spækbrætterne og hvis man vil tilgå mikroovnen i skabet, så må man først kæmpe sig vej gennem frysekaffe og bordskånere.

Der er ikke orden i en skid. Og så er der heller ikke orden i mit hoved.

For jeg kan godt lide struktur, og jeg ved intet værre end at gå i seng, hvis der ikke er pænt og ordentligt herhjemme – men hvis jeg skulle leve op til det for tiden, så måtte jeg simpelthen udskyde at sove, for der er hverken timer eller overskud til at få ordnet herhjemme hver aften.

Så det lyder jo mest som et lig. Men her kommer sminken så ind i billedet. For når vi får gæster, så maser jeg alt vores rod ind i soveværelset, hvilket gør at vi teknisk set lige nu kun kan tilgå sengen fra én side, de resterende tre er spærret af af henholdsvis rod og væg. Mit tøjskab er en elendighed at se på, og mine dyre og elskede kjoler ligger krøllet sammen i undertøjsskuffen og mine sko ligger halvt i skabet og halvt på gulvet. Men vi har et stort stofgardin, så hver aften trækker jeg det for, og lades som om, at der ikke er noget at se på den anden side.

Når der skal tages billeder herhjemme, så laver jeg en form for sne-engel i rodet og frigør lige nøjagtigt den nødvendige mængde rod-frie plads til, at der kan se nogenlunde ud på billedet. Og når intet af Inges gode nattøj er rent, så står jeg med en føntørrer og tørrer det, der stadig ligger i vaskemaskinen og ikke er blevet hængt op endnu. Og en lidt for stor del af rengøringen herhjemme foregår med vådservietter, der jo som bekendt er det universelle tegn for, at man ikke har mere overskud tilbage.

Jeg har to arbejdsdage tilbage på redaktionen, og den ene af dem går også med oprydning af mit skrivebord, farvel-krammere og overlevering af mine arbejdsopgaver. Så jeg skovler mig i disse dage gennem de arbejdsopgaver, der uden jeg lagde mærke til det hobede sig op omkring mig, bare så mine kollegaer ikke står med den ekstra røvfuld arbejde, når de kommer tilbage fra juleferie.

For jeg kommer nemlig ikke tilbage fra juleferie. I stedet skal jeg bruge de første dage i det nye år på at få ryddet ud i alt mit fysiske og psykiske rod og få hevet det sminkede lig ud af hoveddøren og ned til Amagerfælled, og begrave det så tilpas dybt, at jeg ikke behøver blive konfronteres med det på daglig basis.

Men sandheden er jo nok også, at hvis jeg ville have evig struktur og orden, så havde det været lettere at fortsætte jobbet som journalist, for freelance-livet er mindre sikkerhed og ens dage. Og når den første måned som selvstændig er gået, og jeg stadig ikke har fået ryddet op i skabet med mikrobølgeovnen, så vil jeg tænke tilbage på dengang, hvor jeg vitterligt troede, at alle mine problemer skyldtes travlhed og ikke prioritering.

Ja, jeg er godt klar over, at det er en værre omgang navlepilleri det her, for hvorfor skulle I dog gå op i, om der er rodet hjemme hos os og i mit hoved. Men det her er også bare et skoleeksempel på et indlæg, som jeg har skrevet kun for min egen skyld. Et spinkelt forsøg på at få skrevet mig ud af mit eget hoved.

Det er dog min fornemmelse, at der er mange, der har det svært for tiden og tumler med hver sine ting. Roder det også hos jer og i jeres hovedet for tiden?

Fik du læst om min opsigelse? 

10 kommentarer til “Et sminket lig”

  1. Spot on hos os. Jeg er så presset over hele tiden at være bagefter med alt og hele tiden have en følelse af at skulle skynde mig igennem fucking alting. Vores hjem ligner også pis hver eneste dag og jeg når aldrig i bund med noget. Vi får lige for tiden ret meget rugbrød og risengrød til aftensmad for jeg har simpelthen ikke tid til hverken at lave madplan eller få handlet andet end en liter mælk og en pakke grødris på vej hjem fra arbejde inden jeg skal hente i vuggeren. Min kæreste er ved at tage kørekort på rekordtid og er derfor stort set aldrig hjemme i vores datters vågentid. Eller min for den sags skyld. Oveni det så skal vi flytte 150 km væk efter nytår og alt skal nulstilles. Og så er det jo jul, hvor jeg egentlig har 10 fridage men i virkeligheden 0 fridage, fordi vi skal fejre jul 3 gange 3 forskellige steder i landet og udover det til 2 julefrokoster. I hver sin ende af landet. Jeg gad godt vi kunne springe julen over i år. Nå, men det var også bare for at sige, at vi sgu også har det lidt som et sminket lig hjemme hos os for tiden.

    Svar
  2. FAAHCKK, hvor jeg f*cking føler dig, søster. Langt hen af vejen kunne det have været mig, der havde skrevet det. Jeg har bare ikke nogen Arne. 😀 Tak for klub-følelsen. Den faldt et tørt sted.

    Svar
  3. Åh det der fik mig lige til at føle mig lidt mere “ok”.
    Jeg er enlig mor til en 2-årig og åbnede for et år siden egen frisørsalon. Jeg har en del at se til! Jeg har købt mig til rengøring hver anden uge, for jeg får bare ikke gjort det. Så hver anden uge propper jeg bunken med alt muligt op i sengen, kaster alt legetøjet op i datterens seng, og laver nogle store bunker med rod på spisebordet. Så kan min rengøring komme til, og når vi så skal sove eller spise senere bliver rodet bare flyttet “på plads” igen. I det mindste er der så rent under mit rod.

    Svar
  4. Åh! Lige akkurat det med at bane sig vej i køkkenskabene og rodeskuffe 1, 2 og 3 genkender jeg så tydeligt. Og ja – det roder virkelig i hovedet når det hele ser sådan ud. Jeg er begyndt at tage tøjet fra tørrestativet direkte ind i bunden af skabet, for det nytter ikke at ligge det sammen når alle hylder indeholder et bjerg af striktrøjer der vælter hvis man åbner begge låger samtidig. Kaotisk!! Så damn, I feel you JE! Bedre tider snarest og god jul til jer alle 3

    Svar
  5. Åh, hvor er det dog et skønt indlæg! Tak for din hudløse og humoristiske ærlighed – det er skønt og befriende at blive inviteret indenfor – også når det roder af H til 😘

    Svar
  6. Det du beskriver er 100% mega bekendt!
    Alt sejler og vi holder jul hos os i år. Jeg er netop kommet tilbage fra barsel og bilder mig selv ind det bliver nemmere når der er lidt mere struktur i vores hverdage. Hahahahahahahahaha. Som om….

    Kram til dig! Jeg ved hvor meget rod kan rode i ens hoved og hvor meget det tager af energi.

    Svar
  7. Åh det er totalt sådan vi har det derhjemme lige for tiden! Som I, totalt spot on! Der er max nedtælling til juleferie og pause hvor vi måske kan få ryddet bare en smule op i vores rodebutik hjemme 🙈

    Svar
  8. Herhjemme sejler det også. Men vi står også og skulle flytte i weekenden og lejligheden er proppet med flyttekasse, ting vi ikke kan pakke ned endnu og så skidt og snavs for det er trods alt lettere at gøre rent i weekenden, når der er tomt.
    Men jeg er lige som dig. Trives bedst i et ryddet og ordentligt hjem, og sådan er her bestemt ikke her lige nu.

    Svar
  9. Sidste år i januar startede jeg projekt “Marie Kondo” du ved, hende den lille oprydnings tornado fra Japan.
    Det er det bedste jeg har gjort! Bevares, her trænger lidt igen, det er jo snart januar og så giver jeg den bare en ny, men noget nemmere overhaling.
    Brug lidt juleferie på at binge det på Netflix! Det kan seriøst anbefales 😉
    God vind med dit selvstændige arbejdsliv

    Svar
  10. Fantastisk og meget brugbart indlæg 🙏🏻☺️ Her sejler det også,.. dit indlæg gør mig både bevist om at det er et problem, som jeg bør finde en løsning på,.. men bliver samtidig lettet over jeg ikke er den eneste☺️ Tak for din ærlighed 🙏🏻

    Svar

Skriv en kommentar