Farvel og pisse-tak

Jeg startede den her blog d. 22 december 2017. Det var om aftenen den dag jeg gik på barsel. Det havde altså lige nøjagtigt lykkedes mig at være på barsel i 4 timer, før jeg havde kastet mig over noget nyt. Jeg var i niende måned med Homie i mavsen, og jeg havde planer om, at de få pauser i min barsels-hverdag skulle gå med serier og smørrebrød. Men det blev der ikke mege’ af, for så snart mit første indlæg var skrevet strømmede det ind med læsere – og for en tøs, der elsker ros mere end noget andet i verden, så er det jo decideret umuligt ikke at gå direkte i gang med at skrive et mere. Og et mere. Og et mere.

Efter cirka halvanden måned tikkede der så en mail ind fra Bloggers Delight, der havde lagt mærke til nogle rimelig vanvittige læsertal i løbet af et øjeblik, og så blev jeg sgu gjort til Premium Blogger – altså den slags blogger, der reelt set kan tjene lidt penge på det. Jeg husker tydeligt mit første møde ved Bloggers Delight, hvor jeg proklamerede, at jeg altså ikke gad gøre det kommercielt for 300-400 kroner om måneden – men de var nu rimelig overbeviste om, at det kunne blive et andet slags tal. Det fik de ret i. De fik faktisk ret i det meste.

Siden da har jeg udgivet 368 indlæg. Jeg har 50.000-60.000 unikke læsere på los bloggos om måneden og der sidder 40.000 mennesker og glor med, når jeg kaster dumme ting ud på Instagram. Ikke nok med, at det er svært at forklare mine bedsteforældre, hvad jeg lever af – så har jeg sgu også selv svært ved helt at forstå og tro på det.

Nu har jeg snart været Premium Blogger hos Bloggers Delight i to år. De har hjulpet mig med piss’-mange ting, fordi de ved så meget om branchen – og nu gør jeg også. Så nu vil jeg gerne gøre lidt mere selv.

Derfor stopper jeg som blogger ved Bloggers Delight på fredag. Jeg skal til at være endnu mere inde over mine samarbejder, fordi jeg nu har mere tid, fordi jeg ikke har et rigtigt menneske-arbejde mere. Jeg skal ud og tale med mulige samarbejdspartnere og jeg skal have gentænkt nogle af de tanker, som jeg tænkte i december 2017. Jeg skal lave en masse pissefedt indhold, der forhåbentligt gør, at der er en enkelt eller to, der gider blive ved med at læse mit pis lang tid endnu. Jeg skal finde ud af, hvad der er vigtigt for mig, og hvad der er pisse-ligegyldigt. Og så skal jeg udvikle nye formater og arbejde sammen med nogle store, fe’e hjerner, som jeg har lyst til at stille spørgsmål konstant og lære en masse af. 

Den sidste del må jeg lige vente et øjeblik med at fortælle mere specifikt om – men jævnfør i hvor høj grad jeg er dårlig til at holde på mine egne hemmeligheder, så går der nok æk’ så skide-længe.

Min blog hedder stadig det samme, og der skulle ikke umiddelbart være nogen synlig forskel i det som læser endnu – men det er da helt klart min intention, at det med tiden kommer til at føre forandring med sig.

Hold kæft, hvor jeg glæder mig – og hold kæft, hvor er jeg glad for, at Bloggers Delight hev fat i mig for snart to år siden. En stor del af æren for, at jeg i dag får lov til at leve af at skrive grineren og halvgrineren ting på internettet tilfalder dem. Og hvis jeg ikke havde så forbandet ondt i halsen, så fik hele bundtet sig en ordentlig snaver!

Tak for denne gang Bloggers Delight. Det var mofo grineren!

 

Fik du læst om, hvorvidt jeg tjente mest som journalist eller som blogger? 

3 kommentarer til “Farvel og pisse-tak”

Skriv en kommentar