HURRA! Julieelsebeth.dk fylder 1 år!

HURRA OG JUBIIII OG TILLYKKE. Altså til mig selv på en eller anden måde. For jeg har nu blogget i 1 år! Jeg oprettede bloggen, da jeg skulle gå på barsel – og det er et år siden nu. Jeg startede Julieelsebeth.dk op, fordi jeg i den rigtige menneske-verden er journalist og webredaktør, og derfor vant til at bruge virkelig meget af min tid på at skrive. Ironisk jævnfør at min håndskrift ligner noget Matthias fra 4C på Eggerslevmagle Skole ville kassere for værende for ulæseligt. Tak Gud for computere og telefoner, så man stadig kan være en skrivemus, selvom man ikke engang ville kunne sætte en halv-pæn underskrift om så ens liv afhang af det. I hvert fald så vidste jeg, at jeg ville komme til at undvære skriveriet under min barsel, hvis jeg ikke selv fandt på noget at skrive om – og bare selve url’en “http://Julieelsebeth.dk” afslører jo i hvor høj grad, at jeg er et navlebeskuende menneske nok til bare at vælge at skrive om mig selv. 

Njå, men det er i hvert fald et år siden nu, at jeg udgav mit første indlæg. Og hold nu kææææft, hvor er det gået bananas siden da. Jeg har ingen idé om hvorfor, men I læser edderbrandsparkeme stadig med, selvom jeg har udsat jeg for uhyre mange mere eller mindre obskure indlæg. Og pisse-tak for det! Uden at dét hér skal gå hen og blive helt en opremsning af kedelige tal, så er der kommet 18.000 følgere til på Instagram på ét år, og månedligt har los bloggos mellem 50.000-60.000 unikke besøgende. Det er så store tal, at mit lille hoved ikke engang ville kunne forstå det hvis jeg for alvor prøvede. De store tal giver mig til stadighed en snert af ansvarsfølelse for ikke at udgive noget alt for lortet eller ikke gennemtænkt – men så kommer jeg i tanke om, at jeg jo ikke kan leve op til det ansvar alligevel, og så skriver jeg bare det samme piz, som jeg har gjort hele tiden. Så ja, tak for at i bærer over med mig. 

I starten gjorde det fysisk ondt i mine fingre, når jeg skulle skrive “link i bio”, fordi jeg inderligt ikke syntes, at det var skidesejt at have en blog. Men dén hér blog er simpelthen vokset op og blevet skide-vigtig for mig. Jeg får lov til at skrive lige nøjagtigt, hvad jeg har på sinde – og hvis jeg ikke er humør til at sætte et komma eller tage et ordentligt billede, så kan jeg bare lade være. Los bloggos har derudover sat mig i forbindelse med pisse-fe’e mennesker, både på skrift og i den virkelige verden – tænk engang, at man kan få så mange nye bekendtskaber som 29årig. Jeg var sgu bange for at løbet for den slags var kørt, da jeg var færdig på universitetet. 

I løbet af det år, hvor jeg har blogget, er der også sket en lille anden ting – jeg er sgu blevet nogens mor. Og spoiler-alert: det’ fucking hårdt at blive nogens mor. Man er konstant nervøs, usikker og på udebane. Og for fa’n hvor har det bare været en freaking stor hjælp at have jer at spørge til råds. Det har reddet mig flere gange, end jeg kan tælle – ok, så god er jeg heller ikke til at tælle, men stadig æk’. 

Jeg aner ikke, hvad jeg mere præcist vil sige med dét hér indlæg, men det ve’ i jo godt er mere reglen end undtagelsen herinde. Så bare lige for at opsummere: Fucking tak for, at I gider læse med – hvis I synes at jeg er kedelig i morgen, og alle sammen stopper med at læse med, så er det helt okay, I har sgu allerede gjort mig brøl-lykkelig. HURRA OG JUBIII FOR JER! 

Fik du læst mit seneste indlæg, hvor jeg forsøger at forklare, hvordan det føles at elske sit barn?

3 kommentarer til “HURRA! Julieelsebeth.dk fylder 1 år!”

  1. Jeg er så glad for din blog! Det er så inspirerende at læse dit levende sprog! Jeg får altid lyst til at skrive en masse selv, når jeg læser dine fortællinger!
    Du røg hurtigt ind som den sidste på min bloglæsningsliste – dvs. jeg gemmer den bedste til sidst! 😊 Så jeg ønsker mig flere indlæg fra din side i 2019 – vi er nogle, der læser det hele!
    Men please hold op med den der ‘jeg forstår ikke, hvorfor I læser med* – jeg forstår, hvad du mener – men med alle de unikke besøgende må du snart forstå, at vi læser med, fordi vi er vilde med dig – også med at høre om ting, du har fundet i dine benklæder!
    Glædelig jul, dygtige BLOGGER! 😊

    Svar

Skriv en kommentar