Jeg har lyst til at slå dig, når …

Arne og jeg er æk’ nyforelskede. Det er vi ikke, fordi det jo som bekendt ikke er nyt med vores forelskelse – det er faktisk p***’-gammelt efterhånden. Jeg har intet imod, at forelskelsen er væk, for jeg håndterer ikke den slags specielt godt. Jeg er ikke så meget til at bruge al min tid på at tænke på et andet menneske og på hvordan hver eneste af mine handlinger kan bringe mig tættere på den person. Jeg synes, at det et meget arbejde og jeg synes ikke nødvendigvis at vejen dertil er specielt grineren.

Der er dog den fordel ved forelskelse, at man forsøger hårdt på at være den bedste version af sig selv – og det gør den anden part også. Den slags er vi satme færdige med. Og så opstår der nu engang bare nogle gnidninger, nogle skænderier og vi har udviklet nogle overfølsomheder over for ting, som den anden part gør. Så nu har vi sgu lige ransaget vores sjæl og fundet den ene ting ved den anden part, der irriterer os allermest lige nu! Lyder det som en usund leg – garanteret. Men rimming er nok heller ikke en sundhedsmæssig fordel – det gør det ikke mindre sjovt. Njå, men her kommer de sgu!

Jeg valgte: “Hva’ så?”

Arne er journalist. Han har vitterligt gået på en anerkendt skole, der uddanner folk i at stille de rigtige spørgsmål. Det bruger han så hele sit arbejdsliv på, og så kommer han hjem, og så kan han simpelthen ikke bruge sine ord mere. Derfor stiller han i stedet bare spørgsmålet “hva’ så?”. Så hvis jeg eksempelvis sidder og kigger på min telefon, så siger han “Hva’ så?”. Det irriterer mig helt enormt. Både fordi spørgsmålet er sløset og ligegyldigt, men også fordi det kommer så ofte, at det 99% af gangene tvinger mig til at svare “det er en mail fra Telmore, de skriver, at de har trukket denne måneds betaling” – og det er en for pokkering kedelig samtale, som jeg hellere ville have været foruden.

Når han kommer hjem og vil høre om min dag, så siger han også “hva’ så?”. Det føles som om, at han ikke gider gøre sig umage med at udforme et spørgsmål, som han rent faktisk har en interesse for.

Så nu er jeg simpelthen begyndt at ignorere alle de af Arnes spørgsmål, der bare er “Hva’ så?”. Han må gøre sig mere umage, hvis han vil starte en samtale – for ellers gider jeg sgu heller ikke.

Arne valgte: Et skub betyder “flyt dig”

Jeg er et meget utålmodigt menneske. Sådan virkelig utålmodigt. Og Arne er så tilfældigvis det mest tålmodige og langsomme menneske, og det skaber nogle uheldige situationer. For jeg kan simpelthen blive så rasende, hvis ikke ting foregår i et solidt tempo. Når jeg eksempelvis er i køkkenet, så er det som at se et afsnit af Masterchef, når der kun er 4 minutter tilbage på uret – jeg spæner rundt og kaster rundt med ting. Arne derimod bevæger sig røv-langsomt og har en helt særlig evne til at stå lige der, hvor jeg skal til – og han er altså ikke en del af madlavningen, han kommer bare ligesom på besøg i køkkenet for at irritere mig. Njå, men jeg er jo godt klar over, at det er mig, der er idioten i det her, for selvfølgelig må man gerne komme i sit eget køkken og man må måske også godt skænke sig selv et glas vand – det er bare ikke helt sådan, jeg føler i situationen. Derfor har jeg en ret uheldig vane, som jeg ikke kan finde ud af at komme af med … hvis Arne står i vejen for eksempel i køkkenet eller foran håndvasken på badeværelset, så i stedet for at bruge mine ord og bede ham rykke sig lidt, så skubber jeg ham simpelthen bare væk med min store mås eller min albue. Så hvis Arne lige har lagt vægten på det forkerte ben, mens han står og børster bisser, så risikerer han at få hofte banket mod sin egen hofte og simpelthen miste balancen fuldstændig. Og jeg undskylder satme ikke bagefter. I mit hoved er jeg i min fulde ret til at mase ham væk, når han står i vejen. Ups. Og undskyld. Jeg lover at overveje at begynde at tænke på muligvis at skrue en smule ned for det. Inden for en overskuelig årrække altså. Måske.

Hvad er det mest irriterende ved din partner?

Du kan læse om Inges fødsel her 

5 kommentarer til “Jeg har lyst til at slå dig, når …”

  1. Jeg får lange patter, grå hår og flere rynker når min mand spiser. Han er det mest støjende menneske når han prøver at undgå og blive hulkindet. Altså han spiser pænt og har gode manerer, men for helvede han larmer. Specielt hvis han spiser spaghetti og suppe. De lyder der…. Aaarrrgg! Men også pommes frittes og popcorn som bliver mast ind i den største åbning i hans ansigt. Jeg får simpelthen lyst til at kratte hans øjne ud og proppe en pude i halsen på ham. Men ellers er han den dejligste mand på jorden og jeg elsker ham højt. 🤣❤️

    Svar
  2. Haha jeg gør det samme. Altså skubber min kæreste væk, samtidig med at jeg prøver at åbne skuffen op, som han står foran. Han HADER det! Jeg laver jo bare “gider-du-lige-at-flytte-dig-jeg-skal-i-den-her-skuffe-skubbet” 🤪
    Men hans mest irriterende ting i øjeblikket må være, at han aldrig stiller drikkevarerne tilbage i køleskabet når han har hældt et glas op. Så kommer man bare hjem til en lunken Pepsi max. Det er altså ikke okay 😤🙉

    Svar
  3. Det mest irriterende, jeg ved, er, når min kæreste og jeg taler (eller diskuterer..) om noget, og han så ikke kan følge helt ligeså meget med i samtalen som mig. Ikke fordi, at han er dum – jeg er bare sindssyg utålmodig (og han er ligesom Arne det mest tålmodige menneske, jeg kender), så jeg vil gerne være færdig med samtalen NU – “jeg synes det her, du synes det her, hvad er løsningen? Super. Færdig.” Der skal han liiige være helt med på, hvad jeg nu mente, og han forstår ikke altid lige, hvad vi egentlig “diskuterer” om. Og det gør mig SÅ utålmodig, at det næsten gør mig rasende – jeg kan simpelthen ikke være i min egen krop over, hvor langsom opfattende, han nogle gange er 😀 Og ja, det er muligvis i virkeligheden mig, der er irriterende og uretfærdig her….

    Svar
  4. 😂😂😂 – det er det sjoveste jeg har læst dig skrive nogensinde, måske fordi det er mit og min mands forhold fuldstændig.. Tåkrummende og skræmmende – men så igen, fis dog lige af når jeg skal stå der og skal til!

    Svar
  5. Det er godt, hvis man kan se det gode i det mindre gode. Det er vist det, man mener med lykken i de små ting. Hvor rimming passer ind i det store hele, det ved jeg nu ikke lige, men to each their own.

    Svar

Skriv en kommentar