“Men du har jo slet ikke noget tøj på?”

Igen i nat har jeg drømt, at jeg ikke havde noget tøj på. Det er min oftest tilbagevendende drøm. I nat var jeg ude og køre i et tog, da jeg pludselig skulle tisse. Jeg hoppede på toilettet – for jeg er modsat mange ikke bange for offentlige toiletter. Man behøver jo altså ikke sætte sig ned. Desværre bumlede og hoppede toget rigtig meget, så jeg tog tøjet af for ikke at komme til at tisse på det – klassisk drømme-scenarie, der omtrent aldrig ville ske i den virkelige verden. Det gik dog fremragende og jeg vaskede min hænder, satte mit hår og trykkede på “åben”-knappen og gik ud i midtergangen mens en anden hoppede ind på toilettet og låste døren. Og så går det op for mig, at jeg har glemt at tage tøjet på igen. Så der står jeg midt i toget med bar tissekone og udtømte amme-babser hængende frit. Det er hurtigt tydeligt, at de andre passagerer kigger lidt, men jeg beslutter alligevel at hoppe tilbage på min plads, hvor jeg har en frakke hængende – uden at panikke, for så føles det heller ikke mere pinligt. Bevares, det er en akavet tur derind, men det går og jeg får placeret mig på min plads med min frakke rundt om mig.

Og som det altid er i mine drømme, så er det først på dette tidspunkt, at det går op for mig, hvor mærkelig en situation det er og hvor meget de alle sammen sidder og hvisker omkring min nøgenhed. Og så er fordelen ved at køre med 100 km/t i en stor, aflang jernkasse, at man ikke kan stikke af. Man kan blive siddende og blot tage i mod de skæve blikke og rullende øjne. Hvis det var sket i den virkelige verden, havde jeg nok rejst mig op og var gået ind i en anden vogn, hvor rygtet om min nøgne krop ikke var nået ind endnu – men det kunne man ikke. Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg vidste bare, at der ikke var den mulighed. Sådan er det jo med drømme.

Nå, men man skal jo ikke være specielt ferm i drømmetydning for at regne ud, at min drøm godt kunne lugte lidt af kejserens nye klæder og frygten for at være blottet og blive afsløret. Og det passer perfekt på mig og min situation. Jeg er da piss’-bange for at blive afsløret!

Jeg kan ikke fortælle, hvad jeg præcist er bange for at blive afsløret i, men det drejer sig i hvert fald om den her blog og den dertilhørende Instagram. Og min erfaring med at få lortede drømme til at forsvinde, er at tale om dem og begynde at kigge lidt på, hvorfor man drømmer dem. Så here goes; I er sgu mange, der følger med her på los bloggos og min Instagram-profil og bruger jeres tid på det – og det giver mig sgu indimellem lidt præstationsangst. For det skal gerne være sjovt. Det skal også helst være pænt. Men det må heller ikke være så pænt, at det ikke rigtigt ligner virkeligheden. Det skal være ærligt uden at blive alt for føle-føle. Og så skal det også gerne være en smule originalt. Og hvor end jeg gerne ville præstere på den måde hver gang jeg åbnede munden, skrev en sætning eller smed et billede op – så kan det simpelthen ikke lade sig gøre for mig.

Det er ikke altid sjovt, originalt eller sætter store tanker i gang hos mig selv eller jer. Så nej, jeg har ikke altid tøj på – i hvert fald ikke noget, der nødvendigvis er værd at regne som tøj. Og det får mig i ny og næ til at føle mig utilstrækkelig. Det kunne naturligvis løses ved, at jeg kun slog et indlæg eller et billede op, når jeg virkelig havde noget fedt at sige – men så ville det sgu være sjældent. Derudover så kan jeg sgu ikke altid regne ud, hvad I regner for at være sjovt, så jeg bliver sgu også nødt til at prøve mig lidt frem – også selvom det betyder, at jeg ofte rammer den alle andre steder end lige i røven.

Jeg føler egentligt, at jeg er ret afklaret med, at nogle af de ting, som jeg producerer vil komme til at floppe på den helt grove klinge, og at I nok tilgiver mig, at jeg fucker lidt op i ny og næ. Men jeg drømmer stadig om at være nøgen og flov og vågner altid op og har fornemmelsen af, at det er dét hér blogger-show, der er skyld i drømmen. Og det er sgu nok frygten eller nervøsiteten for, at I alle sammen en dag kigger på hinanden og siger “Jamen hun er jo ikke sjov. Hun er ikke god til at skrive. Og hun er da på ingen måde et menneske, jeg har lyst til skal være en del af mit liv.” Og det handler altså ikke om, at jeg ville græde over tabte følgere – selvom det kunne være fristende. Det er simpelthen bare frygten for at blive valgt helt fra på baggrund af min person og mine kvaliteter eller mangel på samme. For det ville jeg sgu nok blive ked af. Ikke en nedgang i læsertal, men en komplet udeblivelse af folk, der gider læse mit lort ville sgu ikke være rart.

For jeg er ikke god til trehundrede ting. Jeg er god til 6-7 stykker og at skrive og være små-grineren samtidig anser jeg selv som nummer 1.

“Men Julie-elsebeth, har jeg lige læst et helt blogindlæg om en eller anden ligegyldig drøm, som du havde i nat?” Ja, det er jeg sgu bange for. Det er nok i virkeligheden ikke skidesmart, hvis man gerne vil have sine læsere til at blive hængende. Men altså. Jeg kan ikke have tøj på hver dag, og i dag blev #ootd altså bar røv og tissekone.

Hvis du vil læse noget bedre, så kan du jo eksempelvis læse om, hvorfor jeg gik i terapi. 

8 kommentarer til ““Men du har jo slet ikke noget tøj på?””

  1. Jeg er helt vild med at følge med hos dig. Du er en af de bloggere/instagrammere, som oftest får mig til at grine. Og selv hvis det ikke sker, så følger jeg altså med alligevel. Jeg håber, du kommer til at sove bedre i fremtiden <3

    Svar
  2. Jeg synes sgu du er sjov og jeg er vild med din måde, at skrive på 🙂 Jeg har sgu aldrig læst en blog før, men jeg læser faktisk troligt dine oplæg, næsten hver gang, du lægger noget op 🙂 Smid du bare tøjet, du kan sagtens bære det 🙂

    Svar
  3. Hey JE!
    Ingen stress – jeg læser ikke med fordi jeg altid skal beriges eller have store tanker sat igang.
    Og jeg hopper ikke fra fordi du ikke lige (efter min smag) ikke lige rammer den lige i r…n en enkelt – eller tre – gang(e)… Og det er i øvrigt ikke sket endnu..
    Kun love herfra ❤️

    Svar
  4. Sikke et fint og ærligt indlæg 👏🏻 Jeg faldt over din blog i søgen på den der mirakelkur på baby og søvn… den fandt jeg godt nok ikke, men fandt så meget andet jeg kan grine af og relatere til som ny mor… det er ikke mange jeg følger, men din blog ligger i toppen og jeg glæder mig altid til at læse dine nye indlæg ☺️ Så jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men tror der skal meget til før du mister dine læsere ☺️ Tak for en sjov og ærlig blog…

    Svar
  5. Hey hey hey, Julie-Elsebeth! Du er så smadderdygtig! Og det her indlæg er fantastisk. Dejligt du åbner op om det, jeg tror på, at det kan lette noget af presset for dig – det håber jeg i hvert fald! Jeg elsker at følge med her, du er skøn og sød og sjov og smuk 😍😍❤️

    Svar
  6. Dejlige, ærlige og smaddersjove Julie-Elsebeth! Jeg har fuldt med i noget tid nu, og jeg har også anbefalet din blog og instagram til mine veninder. Jeg liker sjældent og kommenterer næsten aldrig på noget her på internettet, undtagen ved de folk jeg kender privat. Men dén her, den fortjener det virkelig. For DU fortjener det ❤️ jeg er ikke mor, jeg er ikke blogger og jeg er ikke skribent, så ja, sådan nogle følgere har du altså også. Jeg følger udelukkende med fordi DU er lige præcis som du er, og du kunne ikke være bedre. (okay, også lidt fordi, at Inge er en af de sødeste babyer, som jeg nogensinde har set). Jeg sætter simpelthen så meget pris på dine opslag og blogindlæg, de er er frisk pust i hverdagen og et eminent bevis på, at der stadig findes mennesker herude som IKKE opstiller alt, bare fordi det skal se godt ud på bloggen. Du er en stjerne! Hold aldrig op med at være dig, du må ikke engang skrue ned en lille smule, for det at være lige præcis DIG er din største styrke! 🙈🙌🏽🌟

    Svar
  7. Hej Julie-Elsebeth! Prøv at google “imposter syndrome”. Jeg læste første gang om det hos Sneglcille, og da jeg så selv googlede lidt videre faldt der i hvert fald nogle ting i hak for mig. Jeg kan nemlig have samme fornemmelse som dig, og det er ikke fedt. Du gør det super godt. Og selv hvis du en gang i mellem kun gjorde det middelmådigt, så ville det hele nok gå alligevel 🙂 God sommer! Emilie

    Svar
  8. Du er ikke sat på jorden til at underholde os andre :), du skal bare være dig selv og bruge din blog og IG som du har lyst.
    Jeg følger dig fordi du er dig, du er sjov og ærlig og dig selv og det er dejligt 🙂
    Brug ikke energi på at prøve at tilfredsstille dem der følger dig med specifikke oplæg, bare fortsæt som du altid har gjort og vær dig 100 %

    Svar

Skriv en kommentar