Mine største små glæder

At spise slik i smug i køkkenet
Jeg spiser alt for meget slik. Alt for meget. Jeg har jo eksempelvis formået at fylde og efterfølgende tømme barselstasken for snacks fire gange. Det giver naturligt nok anledning til megen voksen-mobning fra Arnes side, og han er ikke blid ved mig – hvilket er mystisk, når jeg nu aldrig kunne finde på at være streng ved ham. Hæhæ. Nå, men det har skakmesteren da heldigvis fundet en løsning på – jeg går i køkkenet efter vand, og så fylder jeg hele kæften med Topstar Mix og trasker tilbage til sofaen. Den lille øvelse kan jeg så lave af nogle omgange, indtil mit blodsukker igen er sat på maksimum, som det foretrækker. Teknisk set kan Arne nok godt regne ud, hvad mine hamster-kinder er fyldt med – men han har endnu pli nok til ikke at kommentere det.
At vække homie i maven med vilje
Jeg er ofte alene hjemme, fordi Arne arbejder på den anden side af Storebælt og ofte sover derovre. Det giver mig lejlighed til at hakke alt det slik ned, som jeg vil – hvilket er for fe’, men det kan da også være lidt kedeligt. Så er det godt, at jeg har evig underholdning liggende inde i maven! Og hvis homie synes, at det er tid til en lur – og jeg mere synes, at det er tid til en sparketur, så hugger jeg et ordentligt glas isvand ned og danser med fingrene på mavsen, indtil hun modvilligt begynder at rykke på sig. Jeg forestiller mig ikke, at jeg kommer til at lave samme manøvre, når hun er kommet ud i den virkelige verden og endelig får sig en lur. Så får jeg nok også skæld ud af mor-politiet. Fik du forresten læst det store og alvorlige
At starte forfra med sæson 1 af Årgang 0
Jeg har lige fundet ud af, at alle sæsonerne af Årgang 0 ligger på TV2 Play. Og sikke en fest jeg har haft siden da! Desuden så var de der meget voksne forældre i år 2000 ligeså pragtfuldt uvidende, som vi er nu – og selv med lidt halvsløv hovedregning så giver det mig indtil år 2033, før jeg behøver være ligeså god en forælder som dem. Det er en tidshorisont og nogle rollemodeller, som jeg kan forholde mig til.
At varme tæerne under Arnes varme ben
Arne er altid tohundrede grader varm – det er mine tæer ikke. Og ja, jeg kunne tage et par sokker på – men som diverse overleve-i-den-vilde-natur-film har lært os – så varmer kropskontakt både mere og hurtigere end uldsokker. Under min graviditet har jeg heldigvis haft frit lejde til at være en kæmpeidiot, så hvis han har fået løftet dynen en lille smule, så har jeg taget det som en åben invitation til at mase mine små, kolde fusser ind under hans lår.
At få mulighed for at fortælle en af mine latterlige historier
Der sker altid ting for mig, og de er ofte så tilpas latterlige, at jeg ikke kan finde på en god indledning, der giver mig anledning til uden videre at fortælle den ude i den virkelige verden blandt de ægte voksne mennesker. Og det smerter mig! Men i ny og næ, så er jeg så heldig, at et af disse voksne mennesker, som jeg omgås, kommer til at sige eksempelvis “fuckfinger”, og så giver det mig lejlighed til at fortælle om dengang, hvor en fremmed mand stoppede mig på Østerbrogade ved at råbe “hov undskyld, du tabte den her” efter mig, hvorefter han fiskede en erigeret fuckfinger op af jakkelommen og fortsatte; “Ej, bar’ for sjov, har du en kæreste?”. Den slags muligheder er sjældne – men de forekommer heldigvis.
At ringe til min mor og få at vide, at jeg er rigtig dygtig
Min mor er et meget positivt menneske. Da jeg i folkeskolen ringede hjem og fortalte, at jeg havde fået 13 i den danske stil, så sagde hun “Ih, du er simpelthen så dygtig.” Og når jeg ringede hjem og fortalte, at jeg havde fået 6 i matematik, så sagde hun “Ih, du er simpelthen så dygtig.” Sådan er det heldigvis stadig, så uanset om min bedrift er, at jeg har støvsuget vores sparsomme gangområde i lejligheden, eller jeg har fyldt peberkværnen op med peberkorn – så er min mor altid klar med en ordentligt omgang ros og klø bag hundeørene gennem telefonen.
At skifte sengetøj
Nej jeg synes da ikke, at det er skægt at skifte sengetøj, men når man skifter sengetøj, så kommer der et enkelt og pragtfuldt resultat ud af det: rent sengetøj. Og det kan jeg godt lide! Vores sengetøj bliver desuden skiftet voldsomt tit – ikke fordi jeg er et mere renligt menneske, i virkeligheden mere fordi jeg er et lidt større svin end de fleste. Jeg slæber nemlig min dyne med mig rundt i hele lejligheden, og selv når jeg sidder i sofaen og propper hovedet med tomatsuppe, så sidder jeg og regerer over fjernsynet i mit lille fort af dyner og puder. Desuden; hvis jeg er hjemme hos dig, og vi sidder og ser fjernsyn og jeg ikke er blevet tilbudt en dyne eller et tæppe, så vid, at jeg føler mig ligeså tilpas som til en biologieksamen, og at jeg er millimeter fra at gå ud og hente mit halstørklæde og bruge det som tæppe, som en anden pige med svovlstikkerne.

 

Har du læst mine andre indlæg? Du kan eksempelvis læse om, de 7 ting, som jeg er latterlig-dårlig til, hvordan det er at have sex, når man er pissegravid og tyk, eller se Homies kommende navn. 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie.

4 kommentarer til “Mine største små glæder”

  1. Hahahahahaha.. jeg varmer også tæer på min kærestes ben og går rundt med dynen under armen konstant, jeg er tæt på udskillelig med min dyne, hvis ikke jeg skal giftes med min kæreste bliver det uden tvivl min dyne.

    Jeg elsker også at smug spise slik men det er mest for mindste manden hjemme i huset ikke skal få lyst til slik og spise det, men hvem fanden kan vente til han er gået i seng?

    Svar
    • Haha, de er nogle gode varmepuder de mænd :p. Åha, ja jeg kommer også snart til at spise i smug for homie 😛

      Svar
  2. Du laver skønne og velskrevne indlæg. Hopper ind ned det samme jeg kan se et nyt 🙂
    Jeg kan især nikke genkendende til både den med smug-slik-spiseriet.. det foregår mest i min bil til og fra arbejde 🙂 behøver jeg nævne, at handskerummet må være villavejens bedste??
    Og så den med at vække baby i maven.. Skidt med brain freeze, noget isvand ind og så en omgang trommer på maven 🙂

    Svar
    • Tusinde tak! Og tak for, at du læser med :D. Haha, godt at høre, at jeg ikke er den eneste med både smugspiseri og vækning af baby i maven 😛

      Svar

Skriv en kommentar