Misdannelses-scanning og kønnet på baby

I torsdags var vi til misdannelsesscanning på Hvidovre. Det er jo altså netop en scanning af eventuelle misdannelser, men der er jo også den lille del til allersidst, hvor sygeplejersken spørger, om man gerne vil vide, hvilket køn barnet har. Den del var meget langt væk i min bevidsthed både inden scanningen og undervejs. For jeg tænkte kun på at komme godt igennem hele den første og lange del. 

Den del med kønnet var nok også langt væk, fordi vi regnede med, at vi var rimelig sikre på kønnet allerede. For til nakkefoldsscanningen syntes både sygeplejersken og jeg, at det lignede en lille pige. Arne syntes godt nok, at det lignede en dreng, men det var altså bare navlestrengen og han gik over til at tro det samme som fagpersonalet. 

Men man er jo ikke sikker, før de decideret har kigget efter det på et senere tidspunkt i graviditeten. Derfor troede vi, at det var en pige – men vi vidste ikke noget. 

Vi kunne naturligvis være taget til en ekstra scanning langt tidligere, men det var vi ikke interesserede i. Vi gjorde det ikke med Inge, og det samme valgte vi denne gang. Jeg havde kortvarigt lyst til det, men efter nakkefoldsscanningen droppede vi idéen. 

Njå, tilbage til misdannelsesscanningen. Jeg lå og holdt vejret omtrent hele scanningen. Jeg troede ikke, at jeg var nervøs inden, men det var jeg i hvert fald undervejs. Jeg forsøgte at ligge så stille som muligt og ikke trække vejret for dybt, så maven bevægede sig og hun skulle misse noget. Den ellers altid livlige baby havde lagt sig på tværs – på tværs, præcis som sin mor, som farmanden så kærligt sagde. Så jeg måtte op og ryste mås og mave af flere omgange, men det lykkedes at få alle de nødvendige billeder af babyen. 

Og til sidst spurgte sygeplejersken, om vi ville kende babys køn. Det ville vi gerne. “Det er en lille pige.” Endnu en til samlingen, og Inge får sig en lille lillesøster. Ja, jeg græder når jeg skriver det, og jeg græd, da vi fik det at vide. Det havde jeg også gjort, hvis det var en lille dreng, for det er mere den fornemmelse med pludselig at være kommet lidt tættere på at kende sit kommende barn en smule. 

En lille pige. Tænk engang. 

Fik du læst mit seneste indlæg herinde? Det handler om, hvorvidt det her virkelig skal være min sidste graviditet.

En kommentar til “Misdannelses-scanning og kønnet på baby”

Skriv en kommentar