Mit p***’-almindelige mor-liv

Der er vist mange seje mødre derude, spækket med overskud, hjemmebagte boller og fyldte skemaer. Jeg har selv set dem på Instagram, og kæft hvor ser det skønt ud alt sammen. Jeg er bare ikke en af dem. Men manglende sejhed på trods, så er jeg stadig en mor – og det er endda med alle de nederen ting, som der for nogle af os nu engang følger med. Så her kommer lidt sandheder om, hvordan mit mor-liv er.

De fyldte skemaer
Jeg ser hele tiden på Instagram, at nybagte mødre hopper rundt til en masse fede events og aftaler med veninderne. Og er du voldsom, hvor ville jeg ønske, at det var mig – men det er simpelthen for meget besvær for mig til, at jeg orker det. Jeg ammer stadig nogenlunde konstant, så homie og jeg deler stadig kalender – og den er kun fyldt med homies aftaler. Mødregruppe, baby-gymnastik, lægeaftaler, sundhedsplejerske-besøg og den slags er derfor aldeles overrepræsenteret i forhold til venne-besøg, café-ture og des lige. Jeg kan til gengæld love jer for, at det øjeblik hvor det bliver muligt for mig at overlade mere til Arne – så skal jeg tage revanche.

At kunne snakke om andet end babyer
Inden homies fødsel var jeg overbevist om, at jeg aldrig ville blive sådan en mor, der kun snakkede om sit barn – men det blev eddermame en gammel løgn. Jeg kan sagtens tale om andre ting, men jeg vil sgu helst bare tale om min seje baby. Jeg har brugt tre måneder på at være sammen med hende konstant, så hun er sgu bare rimelig meget en del af alle mine historier og tanker. Jeg håber og forestiller mig, at jeg bliver normal igen på et tidspunkt, men vi er der edderbrandsparkeme ikke endnu.

Mit seneste indlæg handler om de fe’este ting, som homie ved. 

Alt det lyserøde
Jeg elsker homie helt ustyrligt, men det betyder altså ikke, at jeg hele tiden render rundt og håber på, at hun vågner hurtigt fra sin lur, så jeg igen kan få lov til at bære rundt på hende. Jeg synes, at det er pragtfuldt, når hun sover en ordentligt omgang, eller når nogen andre bærer rundt på hende, så jeg lige kan få tid til at lave noget andet. Så kan jeg jo altid kysse hendes tykke lamselår, når hun igen lander hos mig – og jævnfør jævnligheden i mælkebaren, så går der aldrig særlig længe.
Om at gøre sig p***e-pæn
I forgårs opdagede jeg kl. 15, at jeg havde glemt at børste tænder. Så de dage, hvor jeg har nået at tage et bad, redde håret og tage rent tøj på – der er jeg overordentligt godt tilfreds med mig selv! Det er sjældent, at jeg for alvor får lagt makeup, sat håret og taget tøj på, der kan andet end at være behageligt. Heldigvis så siger Arne, at han godt lide mig i hyggetøj og med mit gale professor hår – han lyver naturligvis, men det er der jo også en slags kærlighed i, og det er sgu godt nok til mig.

Princippernes højborg
Åh de der principper, dem har jeg sgu altid haft det svært med. For det er dæleme let at pakke sig selv ind i principper, for på den måde behøver man aldrig at tage stilling til en skid i situationen – for man har altid et eller andet princip liggende i rygsækken, som man kan basere sin beslutning på. Af princip hader jeg principper – hæhæ. Nå, men herhjemme er der slet heller ikke overskud til at have den slags, for vi skal bare have hjulene til at køre rundt og få homie til at være så glad og tilfreds som muligt. Vi kører derfor efter frasen “Hvad end der for pokkering virker”. Jeg ammer, for det er det, der fungerer og er det letteste for mig. Vi går i seng samtidig med vores baby, for det er det, der fungerer. Jeg ammer homie i søvn hver nat, for det er det, der fungerer. Vi tænder hendes p***’lyds-ugle, når hun ikke kan sove, for gæt engang – det er det, der fungerer.

Har du læst mit indlæg med de ting, jeg gerne vil bede om?

Det stramme maveskind
Er du gal, hvor havde jeg store planer om, at jeg bare skulle igang med at træne igen lige efter fødslen, så jeg hurtigst muligt kunne komme tilbage til min gamle krop. Realiteten er i stedet blevet, at den eneste træning, som jeg afsætter tid af til er knibeøvelserne – for de kan laves mens jeg ser Paradise Hotel eller andet skrammel. Så det kan godt være, at det stramme maveskind lader vente lidt på sig – men så kan jeg da i det mindste have en toptrænet tissekone. Jeg har været vant til, at være ret veltrænet, så det er da lidt spøjst at se så kvindelig ud i spejlet nu, men jeg er sgu meget godt tilfreds. Og så piller amningen jo stille og roligt lidt overflødighed af mig.

De store middage
Jeg synes, at det er aldeles pragtfuldt, at det for nogen fungerer perfekt at køre videre med at afholde store middagsselskaber, med rød læbestift, hæle og så en sovende baby på det store bord i køkken-al-rummet. Men det fungerer på ingen måde for os. Vi har slet ikke system nok i homies lure til, at vi kan invitere til andet end mad, der kan laves på forhånd – og selv i de tilfælde så er der stadig en reel risiko for, at én af os må stå og hoppe med vores baby på armen hele aftenen.

 

Fik du læst om de mor-egenskaber, som jeg endnu ikke har fået tillært mig? Eller har du plads til flere af mine skriverier, så kast dig over de 6 ting, som mit liv er for kort til? og hvordan det er at have sex, når man er p***egravid og tyk

4 kommentarer til “Mit p***’-almindelige mor-liv”

  1. TAK for dine altid ærlige og topsjove indlæg! Min søn kommer forhåbentligt til verden slut august, og dine mor-/babyindlæg skaber lige et rimelig realistisk og ikke mindst fantastisk dejligt billede af, hvordan hverdagen med en baby jo nok er hos de fleste. Tak for det.

    Svar

Skriv en kommentar