Nemme, hjemmelavede karamel-popcorn

Jeg fucking elsker popcorn med smag. Ja, altså jeg er da godt klar over, at alle popcorn har smag – men altså mere smag end bare poppede majskerner og salt. Når jeg er ude at rejse, går jeg altid på jagt efter deres forskellige varianter, så jeg har været gennem en ret stor mængde af meget blandet kvalitet. I Miami fandt jeg en pose med halvt karamel og halvt ost! Det lyder klammo opløftet i anden, men det var latterligt godt. Salt og sødt samtidig! HURRA!

Herhjemme er det ikke et ligeså stort marked, men jeg har dog alligevel fundet nogle varianter, der er virkelig gode. Fælles for dem er, at man skal tage lån i huset for at have råd til dem, i hvert fald hvis man har mit forbrug.

Jeg har endnu ikke forsøgt mig med den dobbelt karamel-ost-variant – men karamel-popcorn laver jeg virkelig ofte herhjemme.

Jeg bruger bare pose popcorn, men man kan jo sagtens poppe dem selv, hvis man er i det humør. Jeg er mest bare til den hurtigste variant, så jeg så hurtigt som muligt kan få stillet mit pop-behov. Men her kommer den uhyre simple opskrift i hvert fald!

Ingredienser:

1 pose mikro-popcorn

100 gram smør

60 gram sukker

Lidt salt

 

  • Pop dine popcorn og hæld dem i en stor skål, der kan tåle varme.
  • Smid smøret på en stor pande og smelt det ved middel varme.
  • Når smøret er smeltet hælder du sukkeret over, og lader det smelte sammen med smøret. Rør undervejs.
  • Skru lidt ned for varmen og rør i massen konstant.
  • Den bobler meget op og bliver efterhånden lidt lysebrun. Når den er lidt mere end bare lysebrun tager du den af varmen og hælder den over popcornene i skålen.
  • Rør straks i popcornene med en ske, så karamellen fordeler sig.
  • Lad det køle et øjeblik – så du ikke skal æde kogende karamel.

Og så skal du bare gå bananas!

Fik du læst gårsdagens indlæg om en meget speciel person, der er kommet ind i mit liv? 

Skriv en kommentar