Night terror og helt bananas

Inge er en freaking solstråle for tiden. Hun er piss’-glad, nem at underholde og griner sit mest åndssvage grin ustandseligt. På trods af, at hun ikke havde været i vuggestue i næsten tre uger, da vi kom hjem fra juleferie, så var der ingen muh-ko på isen over det heller. Hver morgen siger vi “skal du i vuggestue nu?” og så råber Inge “JA” og spæner ud til sin flyverdragt, mens hun remser alle sine kammeraters navne op.

Så alt går sgu super for tiden. Njå ja, med undtagelse af en enkelt ting. Hun vågner op flere gange hver nat i sådan en hyggelig omgang night terror. Det starter gerne mellem kl. 23.15 og 23.45. Nogle gange lykkes det så at få hende til at sove videre i sin egen seng efterfølgende. Og så ved omtrent 1tiden tager vi en omgang mere – denne gang ryger hun ind til os. Derfra kommer der gerne en gang mere eller to på et eller andet tidspunkt hen af de tidlige morgentimer.

Det udfolder sig ved, at hun skriger. Hun har åbne øjne og græder ikke, men jeg skal love jer for, at der kommer lyd ud af hende alligevel. Hun bliver rasende, hvis vi tager hende op eller prøver at kramme hende – det skulle vist nok være fordi hun jo rent faktisk stadig sover, og ikke forstår, hvem det er, der pludselig holder hende fast.

I få tilfælde er det lykkedes os at nusse hende på ryggen, så hun faldt til ro og i søvn igen – men rigtig mange gange ender det med, at hun vågner af det. Og så skal hun have ‘nan! Der er Inge-sprog for “banan”. De fleste nætter er det nødvendigt med en banan eller halvanden i løbet af natten – en enkelt nat nåede vi op på imponerende 3 styks. Jeg er ikke skidemeget for alle de bananer, for det foregår jo altså om natten, og hun får ikke lige børstet bisserne efterfølgende, så jeg ville dæleme sætte pris på, hvis vi kunne komme af med begge former for natte-bananas indenfor overskuelig fremtid.

Når de her night terrors huserer, så forsøger vi at berolige hende uden at kramme eller holde hende fast. Vi prøver at tale minimalt til hende, og vi har løftet sengen i enden hvor hendes hoved ligger, fordi hun ofte er snottet for tiden, og hvis de trækker vejret lidt besværet skulle det vist kunne sætte ekstra skub i pisset.

Er der nogen, der kender til små fifs omkring night terror – eller som selv har oplevet det i kortere eller længere perioder? Så vil jeg dæleme gerne høre om det!

For vi er simpelthen trætte efter at have leget den her leg med en masse opvågninger og skrigeri om natten i 3 ugers tid efterhånden.

Fik du læst om de vanvittige drømme, som jeg havde dengang jeg var ramt af amme-hjerne?

32 kommentarer til “Night terror og helt bananas”

  1. Hej
    Da jeg var pædagog i en børnehaveklasse havde en af pigerne også de her “night terrors” – men så tog hendes mor hende med til Kranio-sakral terapi, og det hjalp rigtig meget, så det vil jeg da anbefale 🙂 (det er en lidt alternativ form for fysioterapi kan man sige – med meget lette tryk og massage)
    Mvh Linda

    Svar
  2. Ingen fif, men har også en knap 2-årig Amagerkaner med samme skønne vane. Dog ikke skrigeri og banan, bare ren fest i et par timer. Så jeg håber andre kan komme med gode ideer til os 🙈

    Svar
  3. Min søn havde det – jeg fandt gennemsnits tidspunktet for hvornår han startede og begyndte så at vække ham ca 15 min før det-ikke lys i hovedet nu skal du op vækning, men lige så han vågnede og faldt i søvn igen. Efter en uge var det væk! Det var så uhyggeligt mens det stod på 🙁

    Svar
  4. Vores datter havde det også en periode. Dog var vi heldige for de varede sjældent længere end 10 min. Vi snakkede til hende sagde alt var ok… en enkelt nat tændte jeg en vågelampe og pludselig stoppede hun… efter der havde vi altid vågelampen tændt men aner simpelthen ikke om det hjalp og det hele bare stoppede af sig selv… tror desværre ikke man kan gøre så meget andet end bare at tale til dem og lade dem vide man er der, uden at tage dem op eller holde, selvfølgelig må de ik komme til skade men som du selv siger er det som om det bare bliver svære af det.

    Svar
  5. Min datter, Anna (fra april 2018), lider af det. Hun var 7 måneder, da vi oplevede det første gang og hun lagde ud med at have det hvér fucking nat i 4 måneder 😲 Sidenhen er det svingende, hvor meget hun har det, men hun tager gerne nogle perioder med nogle nætter i streg, så får vi et par nætters pause og så forfra igen. Vi bruger samme metode som jer: Minimal berøring og stille snak og så er det ellers bare med at holde ud. Det er simpelthen så hjerteskærende 💔 For Annas vedkommende er der typisk en sammenhæng mellem, hvor mange indtryk hun bliver udsat for i løbet af dagen og så om hun får Night Terror om natten. Mange indtryk = Svære nætter. En rolig, forudsigelig dag = Bedre nætter. Men hun har også vist sig at være særligt sensitiv, hvorfor den sammenhæng giver god mening i hendes tilfælde.
    Vi har fået at vide, at det i de fleste tilfælde bliver bedre ved 5 års alderen, men at det kan fortsætte helt op til teenagealderen 🤯

    Så altså ikke nogle magiske råd, men til gengæld en masse forstående krammere i din retning ❤️

    Svar
  6. Jeg havde det fra jeg var 15-17 år. Det stod på ca 5. Måneder af gangen, også forsvandt det. Men de kom igen et halvt år senere. Det stod på i ca. 3 år. Og pludselig var det væk, og har ikke haft det siden.. Jeg gik til psykolog med det, men de kunne ikke finde ud af hvad det var der triggede det.
    Jeg oplevede også at sove, have mareridt også vågne op og mareridtet fortsatte fordi man er så træt og udkørt.
    Jeg har ikke børn, så jeg kan desværre ikke bidrage med fif, blot med info om hvordan det er at have natte teror 🙂

    Svar
  7. Vores den ældste havde det også. Og han lød som om han virkelig havde ondt! Men for os virkede at det vi gik ind til ham, var tilstede i rummet og talte beroligende til ham evt sang for ham.

    Vi måtte overhovedet ikke røre ved ham, hverken holde, nusse, kramme eller andet.

    For at komme af med dem, så prøvede vi at snakke om hvad der var sket i løbet af dagen, og forsøgte især at få ham til at sætte ord på.

    Jeg prøvede også lettere massage inden sengetid. Små lette tryk fra fødderne og hele vejen op, arme og fingeren med. De små griner fordi det kan kilde lidt, men det skulle hjælpe dem med at mærke deres krop inden de falder i søvn.
    Det er det som har virket bedst for os

    Håber du kan bruge nogle af rådene.

    Svar
  8. Vores datter har haft det af flere omgange. Vi har haft held med at kranio sekral terapi (biodynamisk) har hjulpet.

    Svar
  9. Vores Oscar havde det i en periode, hvor vi brugte forskellige metoder, alt efter hvor dybt han var i søvnstadierne.. Fx startede vi altid med at tale beroligende, måske synge en af hans godnatsange og nusse ham forsigtigt på ryggen. Hvis det ikke hjalp, gik vi videre til at tage ham op og kramme ham, hvis det heller ikke gjorde ham tryg, gik vi enten ind i et rum med dæmpet belysning eller et rum, som er koldere end hans soveværelse. Det var som om det skift af temperaturen var mest effektiv, for så faldt han enten til ro eller vågnede og kunne så puttes igen. Derudover har vi hund, som han flere gange bare skulle registrere var der, så blev han rolig igen 🤷‍♀️ Krydser fingre for, at I får roligere nætter snart ❤️

    Svar
  10. Min datter led MEGET af det, og vi læste os frem til, at det oftest kommer når barnet er i den dybe søvn, og at det derfor kan hjælpe at vække barnet umiddelbart inden, så det ikke kommer “derned”. Vi tænkte først “no way in hell” at vi vækker hende (hun var meget svær at putte) men efter at have prøvet alt muligt andet, så gav vi det et forsøg, og det hjalp altså. Vi gik ind kl lidt i 23 og sagde “Kirsa, du skal lige have en tår vand” og så satte hun sig forvirret op og drak en tår vand og sov videre uden at have det efterfølgende night terror-anfald🤷🏼‍♀️

    Svar
  11. Vi sang for Sylvester når det skete- så han blev beroliget igen. For han både skreg, græd og spændte i hele kroppen.. det var virkelig slemt.

    Svar
  12. Åh, det har vi også været igennem. Vores datter er nu 4 og har ikke haft det længe, heldigvis. Vi prøvede mange ting, men fandt desværre ikke noget der virkede. Det var noget af en prøvelse at acceptere tingenes tilstand. Hun gik også fuldstændig amok hvis vi rørte hende eller talte til hende. Så vi sad bare ved siden af og ventede på det gik over og sørgede for at hun ikke kom til skade (hun kastede sig rundt i sengen og slog hovedet ind i væggen osv) sådan et anfald kunne godt vare Ca 45 minutter. Puhh, ved godt det ikke er opmuntrende læsning, men nogle gange er det jo bare meget rart at vide at andre har prøvet noget der ligner. Sender jer en krammer

    Svar
  13. Vores ældste havde det også i ret slem grad; en god nat nåede jeg at sove 1 sammenhængende time 3 gange…..dårlige nætter kom jeg aldrig over 45 minutters søvn ad gangen 😬 Det stod på indtil han var 5,5 år med en lille opblomstring af nightterroren omkring 6,5 el 7års alderen (hvilket vist er meget almindeligt). Han råbte og skreg, var simpelthen så sur om natten når det stod på – en nat kom jeg i afmagt til at skælde ham hårdt ud og det fik ham ud af det. Man kunne høre på hans stemme at han vågnede og 10 sekunder senere sov han…..men hver gang han skulle ned i den dybere søvn vågnede han i stedet med nightterror 😒 Generelt kunne en hård sætning få ham til at vågne og sove med det samme igen – uden han kunne huske det næste morgen….at snakke stille og prøve at trøste forværrede og forlængede det ved ham. Men forfærdeligt at “skælde ud på den måde 😕

    Noget af det der nogle gange kunne gøre at vi undgik nogle af “anfaldene”, var også at en sov inde ved ham på en madras på gulvet og kunne snakke til ham fra første grynt….uden at han skulle skifte seng eller nogen rørte ham.
    Den dag idag (som 13 årig) tager han stadig en drikkedunk med op ved siden af sengen, det var også en vane der startede dengang, lidt ligesom jeres banan 😊
    Det er så hårdt mens det står på ❤

    Svar
  14. Vi var med vores ældste pige i et par perioder vældigt plaget af Night Terror. Hun skreg helt utrøsteligt flere nætter om ugen og i lang tid af gangen. Forsøgte vi at røre, tale eller at tage hende op for at berolige hende blev hun panisk angst og kastede sig sågar en gang ind i væggen i panik. Det var et mareridt -det er rædselsfuldt ikke at kunne trøste sit barn eller overhovedet at kunne nå hende. Vi blev af fagkundskaben foreslået alt det gode I allerede gør. Altså, ingen tale eller berøring under anfald, vi sad ved siden ag sengen og sagde schyy, schyy i hvad der virkede som timer. Derudover prøvede vi med en banan før sengetid (pga kaliumindholdet der skulle virke søvnfremmende), ingen skærme 2 timer før sovetid, jeg sprayede lidt lavendel på hovedpuden før hun skulle sove og så gjorde vi det til en vane at tale dagen igennnem når hun blev puttet for at se om det betød hun sov roligere og bearbejdede mindre i søvnen. Vi oplevede gradvist færre og kortere anfald indtil de var helt væk ❤️

    Svar
  15. Det er forfærdeligt at opleve sit barn i night terror! Vi har også været igennem det med vores dreng! Vi havde gavn af at gå ind og “vække” ham en halv time før, det plejede at komme – tilbyde ham vand og lægge ham ned igen. Så blev hans søvnrytme afbrudt, og hans søvn startede forfra. For os varede det i et par uger. Vi lod ham også sidde i sengen og blot tale roligt til ham, da vi kunne læse os til, at det ville forvirre hans mareridt, hvis vi tog ham op…
    håber det snart for en ende for jer!😊

    Svar
  16. Min ældste havde det en smule, på hende virkede kun nusning i håret og hendes godnat. Vi blev samtidig gjort opmærksomme på, at man ikke må vække dem, fordi du så kan blive en del af deres drøm 😬 Nu er yngste også begyndt og ovenstående fif virker selvfølgelig ikke på hende🤦🏼‍♀️

    Svar
  17. Hej Julie
    Min datter led meget af det i en lang periode. Det stoppede først da jeg begyndte at vække hende inden hun normalt selv vågnede i gråd – det hjalp altså at bryde hendes søvnmønster. Jeg gjorde det gerne et par gange inden første omgang og så en enkelt gang inden anden omgang. Det hjalp ☺️✨🙌🏻 Jeg håber I finder det der virker for jer ☺️

    Svar
  18. Jeg tror også, at min datter på snart 2 år lider af det i perioder. Vi har af den grund haft virkelig svært ved at udfase en flaske om natten, fordi det lidt ala Inges bananer er det eneste, der virker. Vi har af den grund tænkt, at det måske på en eller anden måde hang sammen med sult eller i hvert fald bevægelser i maven af en art. Men altså, her har det hjulpet at give hende et ordentligt læs grød, inden hun kommer i seng. Eller det er i hvert fald stoppet samtidig med, at vi indfasede det. Det har også gjort de almindelig opvågninger (dem uden skrig, hvor man gerne må trøste/synge/røre, uden at situationen eskalerer) færre. En dag eller to, hvor hun ikke har spist grød om aftenen, så begynder det så småt igen…… Jeg læste i øvrigt for en krig siden, at Anne-Mette Voss havde været hos en kranio-sakral terapeut med hendes søn, der også led af night terror, og havde god erfaring med det? Når det har været rigtig slemt her har jeg overvejet at høre hende, hvem den terapeut var, men det er heldigvis ikke nødvendigt (for tiden)! Held og lykke med at finde det, der virker for Inge og jer.

    Svar
  19. Jeg har en 4 årig som har haft det siden hun var lille. Her virker det allerbedst hvis man kan få hende til at tage en tår vand. Her bliver hun virkelig vred, så det kan godt være svært at bevare roen altid, fordi man bare får lyst til at vække hende.

    Svar
  20. Åh herhjemme har vi en lille fyr der engang imellem er hårdt ramt af night terror, han græder og græder (av mit moderhjerte) , det kan stå på lige fra et kvarter til en time 😱, det er så sindssyg hårdt! Ingen gode råd herfra desværre, dog rart at vide man ikke er den eneste .. TAK 🙏🏻
    Dejlig aften til dig og dine ✨

    Svar
  21. Har en datter på 3 der har haft det siden hun var 1 år. Hun har udbrud ml. 2-6 gange stort set hver nat. Indtil for 2 måneder siden kom vi til at vække hende, enten bevidst eller ved at tage om hende og det gør absolut ikke situationen bedre og hun slår os og skriger i et væk. Så blev vi observante på at hun ikke må røres eller snakkes til, og herefter går vi bare ind til hende og sidder der. Og så falder der faktisk ro på relativt hurtigt, så det vil være mit bedste råd. Jeg vil også råde til at læse en masse om det på det dersens google, det har givet os en masse hjælp. Også til at forstå hvad der sker i hovedet på dem 😊 derudover har jeg hørt at det bliver ved indtil ca. 6 års alderen, så vi har noget at se frem til 😂

    Svar
  22. Min datter lider også af det. Jeg læste et sted, at det kunne hjælpe hvis man runder dagen af inden senge tid, altså lige taler dagen igennem. Siden da taler vi altid lige dagen igennem inden vi putter og nu kommer anfaldende meget sjældnere. Om det er et tilfælde eller om det er det gyldne råd, ved jeg ikke 🤷🏻‍♀️

    Svar
  23. Vores dreng på 2,5 har også lidt af det. Vi har med stor succes brugt Tjugga eller babymeditation. Vi brugte den når han blev puttet og så satte vi den på når han “vågnede” samtidig med at vi nussede blidt. Det har fungeret så godt og vi er faktisk ovre det nu.

    Svar
  24. Jeg har hørt en behandling med kranio-sakral skulle hjælpe. Jeg aner ikke om det virker, men det kunne være er forsøg værd 🤷🏼‍♀️
    Det lyder forfærdeligt! Både for jer og hende 😩

    Svar
  25. Vi har ikke selv oplevet det, men jeg kender flere der har haft stor succes med en eller to behandlinger ved en kranio sakral terapeut 🙂

    Svar
  26. Jeg kender en hvis barn har lidt af night terror og de fik at vide af sådan en søvn coach at hvis der var en rytme i hvornår på aftenen det startede så skulle de prøve at bryde rytmen ved at vække deres barn inden det første anfald ved f.eks. at spørge om hun ville have et glad vand eller lige gå på toilettet.. ca et kvarter inden det plejer at starte.. Det hjalp for dem

    Svar
  27. Jeg er tandplejer og Ifht bananen vil jeg lige berolige dig. Vi plejer at sige “en ren tand bliver ikke syg” – altså, er de flot børstet aftenen forinden og morgenen efter, foregår der altså INGEN cariesprogression i de mellemtimer. Caries kan simpelthen ikke udvikle sig uden gammel plak. Jeg siger ikke at man bare skal snolde den om natten, men at hvis det er det hun har behov for lige nu – så er det helt okay 🤗.

    Svar
  28. Vi har en dreng på to der også har haft det meget. Læste et sted at de i nogle perioder godt kan have svært ved at bearbejde alle de indtryk de for i løbet af dagen fordi der også sker så meget i deres egen udvikling og det kan gå ud over nattesøvnen. Vi forsøgte derfor at fjerne unødvendige indtryk som tegnefilm, det har vi haft succes med og han er også blevet langt nemmere at putte nu. Vi ser nogen gange lidt om morgen og ind tilvidere er det fint så kan vi snakke om det i løbet af dagen. Og dage hvor han virker ekstra urolig snakker vi dagen igennem inden han bliver lagt til at sove😊

    Svar
  29. Vi troede vores datter havde night-terrors, da hun skreg, satte sig op og ville have banan. Det viste sig at hun havde refluks (mavesyre i spiserøret) og det var derfor hun ville have banan (det lindrer). Hun endte med at få medicin i et par måneder og så var det væk igen.

    Svar

Skriv en kommentar