Om at sænke barren og om vores sommer-planer

Reklame for Lidl 

Jeg elsker sommer. Blandt meget andet fordi jeg elsker kjoler og hader strømpebukser, og i kolde Danmark er det ligesom den eneste årstid, hvor de to ting er forenelige, med mindre man er i humør til en blærebetændelse. Ja ja, jeg ved godt, at en bar mås ikke giver blærebetændelse, men jeg får det altså i hvert fald sjældent efter at have haft store underbukser og uldne pyjamas-bukser på. Njå, nok om mit underliv. 

Det vi kom fra var, at jeg elsker sommer. Jeg elsker lange, lyse aftener på terrassen. Jeg elsker kartoffelsalat og grillede pølser, og at bruge de sidste gløder til at grille skumfiduser og mase dem sammen mellem to Mariekiks. Jeg elsker at få fregner på næsen og brune stænger. Og jeg elsker at holde fri sammen med min familie. Og selvom jeg i år har haft mere end almindeligt meget tid til at holde fri sammen med min familie, på grund af den fjollede Corona, så glæder jeg mig sgu stadigvæk til sommerferien. 

Vil du gerne vinde 10.000 til Lidl? Så tryk her, del dine bedste sommerminder og deltag i konkurrencen. 

For hvis det lukkede Danmark har lært mig én ting, så er det da at være sammen med mit barn. Ja, altså ikke at jeg ikke kunne finde ud af det før, men jeg har da lige fået 6 ugers intensiv genoptræning i, hvad vi kan bedrive tiden med, når vi har uanede mængder tid sammen i vores lille familie. Og det jeg fandt ud af var jo grundlæggende, at vi ikke behøver planlægge det helt vilde. En lille pose med en madpakke og en pind, der kan fungere som en vandrestav – så føler Inge, at hun er på eventyr. Også selv hvis vi ikke når mere end 200 meter væk fra udgangspunktet. 

For Helle, hvor er børn bare nogle taknemmelige størrelser. Hvis bare de har ens fulde opmærksomhed, så behøver der jo ikke være en fis på programmet og man behøver ikke at grave dybt i de halvtomme lommer, for at kunne gøre dem glade. Og det vidste jeg jo godt, hvis jeg havde tænkt mig om, for sådan var mine egne somre jo også. Jeg fik hele dage til at gå med at rende rundt på bare tæer i haven og lege, at bambusrørene var sværd og at myggene ved vores sø i haven var fjenden. Om aftenen kom jeg først ind, når min mor havde kaldt 10 gange på mig, og det var med helt sorte tæer og lommerne fulde af seje sten og små blomster, som jeg havde samlet i løbet af dagen. Og det var de bedste dage! 

Så det er sådan vi skal bruge vores sommer, bevares, der er jo heller ikke mulighed for at tage ud at rejse – men selv hvis der var, så skulle vi det ikke. Vi elsker Danmark om sommeren. Og i år vil vi gøre endnu mere ud af ikke at planlægge vores sommer tæt, men derimod bare nyde, at vi ikke behøver lægge store planer eller afsøge internettet for åbningstider på Legelandet – vi kan bare gå en tur og samle sten og så grille pølser i sommerhuset. 

Lidl kører lige nu en sommerkampagne, hvor du kan vinde 10.000 kroner til Lidl, hvis du deler dine bedste sommerminder. Videoen skal du indsende her, hvor du også kan læse yderligere om konkurrencebetingelserne.

Ud af de indsendte videoer udvælger Lidl nogle videoer, som de bruger i deres reklamefilm, der kommer til at vise den gode sommerstemning. Så muligvis kan din video havne i en reklamefilmen. Der er dog ikke dem, der bliver valgt til reklamefilmen, der vinder. Vinderen findes tilfældigt blandt alle indsendte. Se mere her. Jeg sammensatte selv en lille film af mine små favoritvideoer i kamerarullen, og det der gik op for mig var jo netop, at de bedste ting ved sidste sommer var når vi i virkeligheden ikke lavede det helt vilde. Så det vil vi omfavne i år! 

Så hop ind og del dine sommerminder – jeg lover, at det er mere end almindeligt pragtfuldt at glo på billeder og små videoer og se hvor små ens børn var for et øjeblik siden! 

Fik du læst min liste med ting, der sgu da æk’ kan passe?

Skriv en kommentar