Om at være en familie på fire

Reklame for Lupilu

Rigmor er 3,5 måned nu og er langt fra et spædbarn mere. Nu er hun bare lillesøster, og der er vist ingen af os, der længere kan huske vores familie uden hende. Og ja, det er da en omvæltning at blive smidt tilbage til at have en baby, men det er dæleme også hyggeligt. Men Inge var det noget af et granatchok pludselig at stå med en nyfødt i armene. Vi gik fra at kunne sove middagslur hele dagen lang, hvis vi havde lyst og have uendelig tid til os selv og hinanden, til at være i dybt søvnunderskud og have hverken tid eller overskud til os selv og hinanden 

Denne gang er det gået meget lettere, og jeg havde egentligt forestillet mig, at forskellen mellem at have et og to børn var større. Det er dæleme stadig Inge, der kræver mest i det daglige – Rigmor følger jo bare lidt med og bliver mere eller mindre kørt rundt i manegen af sin evigt energiske storesøster. 

Jeg havde dog lykkeligt glemt alle de der ting, som man skal have med sig alle steder, når man har en baby. Stofbleer, lift, svøb, ekstra tøj og dyne var slet ikke en del af min tankegang længere – men det er de så igen nu. Bevares, naturligvis først efter at have glemt det hele et par gange og måttet bøde for det i form af forkortede lure og baby proppet i Inges størrelse 104 fra hendes rygsæk fra skovbørnehaven. Jeg er jo kun et menneske for Helle. 

Men hvordan går det så med hende den bette? Jamen tak fordi jeg selv lige spurgte. Det går simpelthen så godt. Umiddelbart har Rigmor arvet Arnes temperament betydeligt mere end mit – og det er edderbrandsparkeme dejligt! Hun er simpelthen bare blid-baby. Selvom hun relativt ofte ligner en pensionsrådgiver, der er virkelig træt af, hvor dårligt folk forvalter deres formue, så er hun simpelthen så godmodig. 

Efter en uge i sommerhus med min familie over påsken sagde min svoger “har hun egentligt overhovedet grædt i den her uge?”. Og det tror jeg dæleme ikke, at hun havde. Hun er gla’ og hun kan sagtens finde ud af at underholde sig selv på legetæppet, mens moderen bader eller hjælper storesøster med at finde den helt nødvendige rigtige farve tallerken til frokosten. Hun sover også godt om natten, selvom der skal nogle amninger til så bider hun ofte bare selv på babsen og så har det kostet mig 30 sekunders søvn – og det kan jeg sgu godt klare. 

Rigmor er helt sikkert det man kalder et “nemt” barn. Og det var Inge bare ikke. Hun sov dårligere, skulle bæres langt mere rundt på og så havde hun flere problemer med både ører og mavse, der gav nogle vågne nætter og fjollede  dage. Men jeg tror helt sikkert også, at forskellen mellem de to som babyer synes større, fordi vi ved, hvad vi laver den her gang. Vi har sænket skuldrene på en anden måde og gør bare det, der virker uden frygt for dårlige vaner eller babys ve og vel. Og det føles simpelthen så skønt. Denne gang bruger jeg heller ikke alle nætter på at Google mig frem til produkter, der på magisk vis skulle kunne gøre mit liv som mor markant lettere. Vi kender godt til hele skidtet og vi ved, hvilke ting der fungerer for os, og hvilke der ikke gør. Af samme årsag hoppede Rigmor også direkte i bleerne fra Lidl’s Lupilu, ligeså vel som at vådservietterne til pusletasken også var derfra. Vi har været så forskånet for besværlige uheld, fordi de bleer bare passer perfekt til vores tøsers rumpetter– og til mange andres må jeg gå ud fra, eftersom flere af deres bleer jævnligt er testvindere. 

Nu rammer vi også snart en fire måneder gammel baby, og så må vi så smør begynde at introducere andet mad end det fra babsen – og selvom jeg regner med at vi venter lidt endnu med mindre hun ved et trylleslag begynder at vise interesse for mad, så glæder jeg mig lidt til det. Men Inge var jeg så nervøs over det, og det kan jeg bare mærke, at jeg ikke på samme måde er denne gang. Lupilu laver både økologisk frugt og grøntsagsmos, der eksempelvis kan tilføjes til grøden for at give lidt mere smag og dem kommer vi til at ty til i denne omgang, når der skal øves forskellige smage og konsistenser med den bette. 

Og hvordan går det så med hende den store, der for et øjeblik siden var den lille? Jamen tak for, at jeg igen selv spurgte. Inge har det så godt! Hun går i skovbørnehave, suser rundt udenfor konstant og elsker at have en lillesøster at lege med – okay, reelt set er det kun Inge, der leger med lillesøster og ikke omvendt, men det virker hun fint tilfreds med indtil videre. Så får hun jo også lov til at bestemme – hun er jo sin mors datter. Vi tager på en masse små ture i naturen med lommerne fulde af frugtstænger og dyrekiks – Inge elsker de økologiske snacks fra Lupilu, og hendes forældre kan ikke helt lade være med at grine i skægget, når hun tror, at hun er en rigtig bandit, når hun får lov til at køre kiks ned, der er lavet på havregrød eller blærer sig med sine frugtstænger, der ikke giver fedtede fingre. 

Du kan se alle Lupilu’s produkter ved at trykke her. Lupilu har et evigt fokus på økologi, gode certificeringer og høj kvalitet til få penge. Det passer perfekt ind i vores familieliv. 

Så ja, vi har det simpelthen dejligt alle sammen og de store reaktioner på ændringen i vores familie er indtil videre udeblevet. Vi nyder livet og hinanden – omend vi sover lidt mindre. 

Hvordan var det for jer at gå fra 1 barn til 2? 

Skriv en kommentar