Om at være en træt mor


Reklame for DayDose

Jeg er træt. Ikke hele tiden og ikke på den måde, hvor jeg er ved at dejse om – men jeg er træt. Det giver god mening på de dage, hvor Homie har været oppe hele natten for skiftevis at holde raveparty i dobbeltsengen og tigge om at få lov til at se Teletubbies klokken kvart over hundelort om natten – de dage giver trætheden supergod mening. Men de dage, hvor hun har sovet fremragende og det samme med mig, så kan jeg også sagtens vågne op og være uforklarligt træt og små-udkørt alligevel. Og det synes jeg er p***’-irriterende, for så er det, at det virker som om, at jeg intet kan gøre ved den lille træthed, den skal bare være sådan en konstant i mit liv. Og det gider jeg æk’. 

Jeg vil gerne føle mig frisk. Ikke til noget specifikt, bare sådan til livet. Jeg vil gerne have overskud og en følelse af, at læsset ikke vælter, hvis der kommer bare en enkelt opgave mere op på mit lad. Og i en lang periode lidt tilbage har det nærmere føltes som om, at læsset allerede var på vej til at vælte. Det er bedre nu, meget bedre faktisk, men jeg ville da stadig ønske, at min energi var som tidligere. 

Der er naturligvis tusinde ting, der spiller ind på, at jeg har haft den følelse af træthed; arbejdspres, usikkerhed omkring fremtiden, manglende organisering og så videre. Men jeg har tidligere heller ikke været skide-dygtig til at få gjort de små ting, som jeg jo godt ved kan gøre en forskel for mit velbefindende. Jeg har ikke spist som jeg ville ønske, jeg har ikke trænet en fis og jeg har været elendig til at få taget de kosttilskud, som jeg ved fungerer for min krop. Og det’ bare dumt, når jeg godt kender konsekvensen. 

Så for flere måneder siden begyndte jeg at tage DayDose, og jeg har gjort det hver dag lige siden. Jeg har haft den variant, der hedder essential female og indeholder alle de gode sager, som ens krop kan risikere at være i underskud af. Og det har været godt for mig. Jeg er kommet mere ovenpå, min hud er blevet mindre grå og nubret og hver morgen når jeg tager mine tabletter, så får jeg en følelse af, at jeg gør noget godt for mig selv og passer på mig selv. 

Få 2 måneders DayDose til 1 måneds pris – se tilbudet her

Og for mig er det sidste sgu ret vigtigt. For når jeg har følelsen af, at jeg passer på mig selv, så er det selvforstærkende, og så passer jeg sgu bedre på mig selv! Det er ligesom, hvis jeg først har spist chips fra morgenstunden (ja, det sker sgu da for os alle engang imellem) så føler jeg, at jeg ligeså godt kan gå bananas i åndssvagt skralde-mad hele dagen. Det er selvforstærkende både den ene og den anden vej, og hvis jeg starter min dag med at give min krop en omgang gode sager og skyller det ned med et stort glas vand, så er jeg langt mere tilbøjelig til at vælge salatbaren til frokost og tage 10 stykker slik fra skålen i stedet for 300.

 

Men jeg er stadig småtræt, og da jeg senest talte med DayDose og fortalte om, at jeg var p***eglad for vores samarbejde og deres produkter, der nævnte jeg lige i en bisætning, at jeg jo naturligvis stadig var lidt træt – “men sådan er det jo nok bare at være mor”. Det var mine venner hos DayDose så ikke helt enige i, og de spurgte, om jeg havde overvejet at skifte til den variant, der hedder Active. Den indeholder nemlig udover alle de andre lækre sager også ginseng og gurkemeje, der forhåbentligt kan give mig lidt ekstra energi i hverdagen, da de sørger for at bibeholde sunde muskelr og led samt kroppens vitalitet. Og som så mange gange før kunne jeg jo ligeså godt indrømme, at det havde jeg nul procent overvejet – så er det jo heldigt, at der findes f**personale til at tænke tankerne for mig. I forvejen indeholder DayDose B2, B3, B5, B6, B9, B12 og jern som bidrager til at mindske træthed og udmattelse – så sammen med ginseng og gurkemeje er man dækket godt ind på den front. 

Du kan finde alle DayDose-varianterne her

Njå, men jeg har været i gang med Active i et par uger nu, og det er selvsagt en lidt kort periode at vurdere dens virkning på mig, for mange andre ting kan jo spille ind! Men jeg har det bedre. Jeg er gladere, friskere og sammenlagt gør de to ting, at jeg er bedre til at trække på skuldrene og sige “nå, pyt”. Jeg har også endelig fået taget mig sammen til at få smidt lidt træning ind i den ellers proppede kalender, og så er jeg jo rent faktisk en smule “Active” og ikke kun på mor-der-løber-efter-sit-barn-måden.

 

Lige nu kan du få 2 måneders DayDose til 1 måneds pris. Så betaler du kun 149,- for 2 måneders DayDose vitaminer – og det er altså væsentligt billigere (og lettere), end hvis du skal ud og købe flere forskellige pilleglas. 

Så hvis du er en træt mor, og ikke altid kan finde grunden til trætheden, så synes jeg, at du skulle tage at prøve DayDose af. Måske det kan gøre samme forskel for dig, som for mig. Man behøver åbenbart ikke rende rundt og være en skygge af sig selv. HURRA!

Hop ind og kig nærmere på DayDose

Du kan også læse om, at jeg kun har to uger tilbage på mit arbejde og om mine kolde fødder

8 kommentarer til “Om at være en træt mor”

  1. Jeg ved ikke om det er måden jeg tilgår dine indlæg på, men det er rigtig svært at gennemskue hvilke af dine indlæg er reklame før man egentlig er halvvejs, hvilket er lidt øv.

    Svar
    • Hej Kamilla 🙂 TAK for at du skrev! Jeg havde rodet rundt med mit intro-billede, og så har jeg simpelthen fået slettet markeringen. Det var en fejl. ØV. Her lavede jeg en fejl, men jeg trøster mig ved, at mine læsere gerne kommer fra Instagram og både stories og post var naturligvis markeret som reklame som sædvanligt, og jeg fik rettet det herinde hurtigt, hvis nogle få skulle være kommet andre steder fra :). I forhold til, at det er irriterende, at mine reklamer er “pakket” ind i ellers spændende emner, så er det jo hele min idé – men alt er altså tydeligt markeret. Jeg vil jo gerne give noget reelt indhold i mine reklamer, og ikke bare lave rene, kedelige reklamer. Det er ikke sikkert, at jeg rammer hovedet på sømmet hver gang, men jeg gør mig umage. Til gengæld er jeg helt okay med, hvis det gør, at man ikke gider læse med – det er jo simpelthen en smagssag 🙂

      Svar
      • Fejl kan ske. Jeg vil skam gerne læse med og nyder det også 🙂 min sparsomme mig-tid (fordi 1,5 årige) skal bruges optimalt og jeg er ikke lige mplgruppen for denne reklame og derfor blev jeg øv over ikke at have kunne screene inden jeg gik i gang med at læse.
        Du må endelig ikke tage det som en større kritik, for det er det ikke.

        Svar
        • Det er sødt af dig at skrive! Og mega tak for, at du læser med. Jeg lover at gøre mig endnu mere umage fra nu af, for det er naturligvis ikke i orden med den slags smuttere 🙂 jeg er bare glad for, at du skriver det, så jeg kunne få rettet det så hurtigt! 🙂

          Svar
  2. Jeg tænkte det samme, Kamilla. Skulle dette ikke have været markeret som reklame? Nok bare en svipser og måske bare her i min mobilversion, men alligevel fint lige at være opmærksom på.

    Svar
    • Hej seje 🙂 en kæmpe svipser! Havde rodet med et billede og for pokkeret det op. Fik heldigvis rettet det hurtigt, og alt på instagram (hvor folk kommer fra) var naturligvis markeret som sædvanligt 🙂

      Svar
  3. Det absolut bedste er at drikke nok vand, masser af grønt og frugt hver dag og helst fisk et par gange om ugen og selvfølgelig søvn nok. 😉 Det med søvnen er stadig en udfordring her godt 16 år efter første barn kom til en verden. Sådan er mor livet bare. 😊

    Svar
  4. Er selv mor til en lille en og vil sige at kombinationen af B12 og en jernpille virkede for mig. Kunne mærke at jeg havde mere energi efter ca en uges tid.

    Svar

Skriv en kommentar