Om Inges sprog

Så’ Homie sgu blevet to år! Og hvor jeg ellers i lidt for lang tid i ny og næ er kommet til at kalde hende for en baby – så’ vi sgu ovre det punkt nu. For der er sgu ikke meget baby over hende længere.

Hun er en lille, langbenet pige, der konstant enten synger eller sludrer løs. For nu kan hun jo dæleme tale. Ja, altså ikke om rate-pension og handelskrigen – men tale kan hun sgu. Hun startede med ordene for virkelig lang tid siden – beklageligvis med “far” som det første ord. Nu fortæller hun pludselig løs efter en dag i vuggestuen, og forklarer hvem hun har leget med og hvad de har lavet. Bevares, ind i mellem lyder historierne lige en tand for gode til at være sande – men så kan de jo heldigvis bare gå for gode historier i stedet.

Det vigtigste for mig er sådan set også bare, at hun taler! Jeg synes simpelthen, at det er det hyggeligste i hele verden, at jeg kan tale med mit barn og at hun kan give klart udtryk for, hvad hun vil. Eller. Klart og klart er måske så meget sagt, for hun er jo altså kun 2 år, så der er stadig meget snøvleri og halve ord, men vi forstår hende let, som det vist altid er med forældre – og alle andre kan vist efterhånden også sagtens fange hendes historier og forklaringer.

Det gør naturligvis mange ting meget nemmere, når vi nu har et barn, der kan fortælle, at hun gerne vil have vanter på eller have en banan – hvor hun tidligere jo bare ville græde indtil vi gættede rigtigt. Men det er også bare virkelig sjovt – for kæft, jeg elsker at tale med hende!

Inge er begyndt at ønske mig godmorgen ved at give mig et kys og sige “elsar da, moooar”. Og selvom det måske ikke umiddelbart ligner drømme-ord, så ved jeg, at hun efterligner mit ustandselige “jeg elsker dig, Inge” – så for mig fås det ikke rigtigt bedre.

Vi har længe øvet os på at tælle, med blandet succes. Der har været godt styr på 2-7, men hun har absurd længe nægtet at sige 1. “Kan du sige en?” – “to, tre, fire” – “ja, men hvad kommer før 2? Kan du sige en?” – “to, tre, fire”. Sådan har vi brugt lidt for mange timer. En dag, hvor vi snakkede om alder lærte jeg hende at sige 30 – og da jeg så bagefter spurgte, om hun kunne sige en, så svarede hun “NEJ. Jeg kan sige 30.” Så alt det med ikke at ville sige talrækkens første tal, var vist mere en form for udpensling af, hvem det er der bestemmer. Og for et par dage siden indvilgede hun endelig i at starte fra 1.

Jeg elsker at have et barn, der kan tale for det er bare grineren! Hun bliver rasende, hvis vi kalder hendes støvler for sko. Paraplyen er en “harpy”. Hun kigger på os som om hun er bange for, at hun er blevet tildelt tungnemme forældre, når vi ikke lige kan greje, hvad hun mener med en specifik sætning. Alle hverdagsting og handlinger kender og bruger hun navnene på og pegeriet er ved at være helt slut. Og når hun har oplevet noget spændende, så stopper hun ikke med at snakke om det de første mange timer – eksempelvis som i dag, da en måge lavede en fugleklat ved siden af hende på boldbanen, så nu råber hun “AAAAD PRUUUUT” hver gang hun ser en fugl. Med mindre det er en krage – for den må man ikke kalde for en fugl længere, for det er jo en krage.

Som lidt af en journalist-familie, så er både Arne og jeg ellevilde med, at Inge sludrer løs og vi glæder os piss’-meget til, at vi kan begynde at hjælpe hende med bogstaver og små historier. Beklageligvis, så viser al historik, at hendes personlighed læner mere til moderens side end faderens, så vi får garanteret ikke lov til at hjælpe hende med en fis, fordi hun vil klare det hele selv.

Hvilke ord sagde jeres børn først? Og var der nogle ting, der pure nægtede at sige, eller at sige rigtigt?

Du kan læse om vores parforhold efter vi har fået Inge lige her. 

18 kommentarer til “Om Inges sprog”

  1. Et vennepars søn kunne i laaaaang tid ikke sige “edderkop”, det var en “edderfuck”, hvilket gjorde det lidt svært at lære ham det rigtige ord, for edderfuck lyder bare sjovere

    Svar
  2. Min datter er også lige fyldt 2 år. Hendes første ord var bar (far) og hun har længe næstet at sige dyrenes navne. Hun vil kun sige lydene. Selvom hun godt kan sige ko, gris osv. Hun nægter at sige farmor.

    Svar
  3. Min datter på snart 2 siger heller ikke 1, men lyder mest somme en trommeslager der slår takten an. Hun giver sine bamser navn (de hedder allesammen Nus) og råber ad os at hun leger, hvis hun ikke synes vores forslag om tandbørstning/bleskift/putning falder i hendes smag. Men alt er glemt når hun siger “moar, ‘endte ‘en” for hun er da klart også min bedste ven

    Svar
  4. Min på 2 er tosproget. Hun gentager alt på begge sprog fordi hendes forældre er tydeligvis idioter uden lige. En af de første ting, hun lærte at sige, var faktisk tallene. Hun kunne tælle til ti siden hun var halvandet. Hendes allerførste ord var NEJ, sjovt nok også det jeg oftest råber 🙃

    Svar
    • Hej Ida 🙂
      Må jeg spørge hvordan I har gjort/gør ift. at jeres datter lærer begge sprog?

      Jeg bor i Tyskland med min tyske mand og vores søn på 9 måneder. Han taler ikke endnu selvfølgelig, men jeg er virkelig spændt på hvor nemt det bliver for ham at lære dansk også. Jeg taler udelukkende dansk til ham, men ellers er det jo tysk hele tiden ..

      Svar
      • Vores børn er også tosprogede. De er nu 4 og 6,5 og min kæreste taler konsekvent engelsk til dem begge og har altid gjort det, så de forstår alt på engelsk, men den lille svarer oftest på dansk. Nok fordi hun har gået mest i institution og er blevet mødt med mere dansk. Den store er rigtig god til at skifte mellem dansk og engelsk og oversætter også indimellem for lillesøster. Det er bare med at være konsekvent, så du taler dansk og din mand taler tysk, så skal din søn nok få begge sprog ind. Og det er en kæmpe gave for ham senere.

        Svar
  5. Min datter er også to år. Det første ord hun sagde, mener jeg, var “hej” stærkt efterfulgt af “mor” – pisse nederen, når hun kaldte om natten, at det altid var mor og ikke far hun kaldte på 🤷🏼‍♀️😅

    Hun har SÅ længe nægtet at sige “moster”, indtil hun en dag overgav sig og begyndte at misbruge ordet 😉
    De små er så latterlig grineren, når de begynder at snakke. Alt det der kommer ud af deres små munde og ord de udtaler så sjovt! jeg elsker det!

    Svar
  6. Grineren 😂 Jeg har en knægt på 1,5. Hans første ord var vist nok mad eller vov-vov, det kom ved 8 mdrs alderen, så jeg kan faktisk ikke huske det. Mor kom først for nylig, men far hare været der i laaaang tid. Han siger mange sjove ting, men hans bamse hedder konsekvent “miav”. Og alle hajer hedder “baby shark”. Og puttedynen bliver refereret til som “sove”, selvom han godt ved at det hedder en dyne 😂

    Svar
  7. Min datter er snart 2. Hendes første ord var mad!
    Nu sludrer hun løs, og man kan forstå det meste. Hun vil heller ikke altid sige 1.
    Vi er nu ved at sætte ord på farverne, så alt er ‘ul og ‘ ila. ❤️

    Svar
  8. Jeg har tvillingedrenge på lige knap 2 år. Deres første ord var traktor 🚜, hvilket de stadigvæk misbruger hver dag 😂 Men den seneste uge er de begyndt at irettesætte hinanden og man kan tydeligt høre, hvorfra de har det – selv i tonefaldet kan jeg høre mig selv 😂 Det er verdens sjoveste ting, når ens børn begynder at tale – jeg er total tosset med det 🤩

    Svar
  9. Jeg har 2 piger på lidt over halvandet år.
    Den enes første ord var “mer’” og den anden sagde “gris”. De har ikke sagt mange ord siden, så vi nøjes indtil videre 😁

    Svar
  10. Min datter på 15 mdr sagde ‘far’ og ‘muh’ først. For tiden er nogle af de mest sagte ord ‘arbejde’, ‘overtøj’ og ‘havregrød’, men om hun vil sige ‘mor’? Nej det er åbenbart en tand for svært….

    Svar
  11. Min datter på knap 2 år taler alt for vildt, synes jeg… Er der hvor jeg er bekymret for om hun er normal 🙈 Hun har kunnet alfabetet siden hun var 1,5 år… Der er måske 4 bogstaver hun ikke kan se på og sige hvad hedder. Hun taler i lange sætninger og giver udtryk for sine eller andres følelser også som fx: nej lad være far.. Det er træls. Eller: Nu bliver jeg ked af det. Og kommanderer med os alle, fx: allesammen synger… Også dig far…og så spise bagefter. Eller: Vilia går ned i stuen og tager ballonen med og så kommer tilbage. Når jeg siger farvel eller godnat, siger hun: godnaaat mor, vi ses imorgen, sov godt… Elsker dig. Og er begyndt at lægge sig op i sofaen og trække tæppet over sig og råbe: se mor, tager tæppe på. Er det ikke hyggeligt. Og så gerne se iPad.

    Min ældste datter var også meget hurtig… Men det her synes jeg bare er ekstremt. Andre der har børn der gør det samme som er 23 mdr?

    Svar
  12. Her nåede min dreng både at sige far, mormor og farfar før han sagde mor… det var også mormor der fik det første “mormor, jeg elsker dig”. Jeg var der heldigvis til at høre det for er du gal hvor var det sødt.
    Han er lige fyldt 3 og tæller for det meste fint til 20 (nogle gange 30).
    Det er så vildt hvor meget der sker på så kort tid.

    Svar

Skriv en kommentar