Om kildekritik og nogle fifs dertil

Der er for tiden med god grund megen snak om kildekritik i forbindelse med informationer, som man opnår via sociale medier som eksempelvis Instagram. Jeg har selv napset en kandidat på universitetet, hvor kildekritik havde en væsentlig rolle og derefter arbejdet som journalist og digital redaktør på flere danske magasiner, hvor det samme selvsagt har været tilfældet. Kildekritik ligger mit hjerte nært, og det er ikke en nem disciplin! Hvis det var nemt, så ville der ikke være så meget skrald derude – for så ville ingen falde for pisset. 

Jeg synes som oftest, at det er ganske berettiget at skrive “husk nu kildekritikken”, når større såvel som mindre profiler deler lidt for spændende teorier – jeg synes bare ikke nødvendigvis, at man kan forvente, at alle har helt styr på, hvordan man griber tekster og videoer an med kildekritikken in mente. Nogle vil helt sikkert mene, at kildekritik bare er ganske almindelig sund fornuft. Det synes jeg ikke. Jeg synes i hvert fald ikke, at man kan gøre sig afhængig af, at vi alle besidder den samme form for sunde fornuft, og derfor er det skidesmart, at der er nogle nemme metoder, der kan benyttes i alle tilfælde til at vurdere kilder. 

Derfor har jeg sgu lige lavet en lille og letfordøjelig guide til kildekritik. Den er ikke komplet, den er ikke den absolutte sandhed, den kan opstilles på femten forskellige måder afhængig af, hvilken metode man benytter sig af og du kan følge alle punkter og stadig blive taget ved næsen – for sådan er det desværre med kilder. Men det er mit bedste bud på en lille mundfuld kildekritik, som nemt kan læses og opbevares i baghovedet, næste gang man står overfor nogle informationer, som man ikke kan aflure, om har noget på sig. 

Så her er en lille pot pourri af mine egne tips og tricks til kildekritik, som jeg har samlet til bunke i mit arbejde som journalist – og så mixet op med nogle mere akademiske og helt grundlæggende metoder omkring det samme. 

Når man tænker i kildekritik, så er det man gør ganske simpelt at vurdere, hvorvidt det sted eller den person, som leverer informationerne er en god kilde. Det gør man ved at kigge på nogle forskellige parametre og vurdere, om der er noget belæg for, at påstandene skulle være rigtige. Men kildekritik er ikke en lige vej til at finde sandheden – vi vurderer bare, om der er nogen direkte grund til, at vi måske ikke burde tro på det. Det er derved en reel mulighed, at vi kan sidde med den værste kilde i verden og sige, at der ingen god grund til at tro på kilden – og at kilden så alligevel har ret. Men lad os kalde det et sjældent tilfælde …

Njå, men først og fremmest: hvis man får sine nyheder og sin viden fra Instagram – så gør man det simpelthen forkert. Instagram er underholdning, og der er ikke i nærheden af et højt nok niveau af moderering derinde til, at man kan tage det man læser eller ser videoer om for gode varer. Jeg kan skrive lige nøjagtigt den caption til mine billeder, og sige præcis hvad jeg vil i mine stories, og det vil aldrig blive redigeret eller gennemgået med mindre der indgår absurd slemme ord eller det er akkompagneret af en lille dame-brystvorte. Men de færreste ville nok lytte til mig, hvis jeg på Instagram påstod, at en nedsunket forfod var en direkte konsekvens af 5G-påvirkning. Men hvis jeg nu placerede en nyhedsvært-lignede mand med briller ved et nyhedsværts-bord og gav ham en telepromter og en fladskærm med tal på som baggrund og bad ham fortælle det samme – så ville flere nok lige dumpe i. Fake news er en stor industri, så de har råd til et bord og et jakkesæt. Derfor bliver vi nødt til at dykke ned i nogle mere videnskabelige metoder til kildekritik end bare hvordan informationen rent visuelt bliver serveret for os. 

Derudover: Du er klogest på dansk! Så hvis det er muligt, så læs på dansk. Medmindre du decideret regner med, at du er den klogeste eller mest oplyste ud af alle i den danske befolkning på området, så vil nogen have undersøgt det før dig – og sandsynligheden for, at eksempelvis udenlandske forskningsresultater er gengivet som sekundære kilder på dansk er ganske stor. På dansk kan du i langt højere grad regne ud, om en side er lidt halv-obskur eller ganske reel. Det er simpelthen et oplagt sted at starte med at søge på dansk, hvis man gerne vil undgå at ramle ind i for meget skrammel.

Når vi så søger vores information frem, uanset om det er via sociale medier, internettet eller mere analoge medier, så er der nogle forskellige parametre, der skal kigges på for at give en samlet vurdering af, hvorvidt vi, for at sige det på en lidt overdrevet måde, har at gøre med en god eller dårlig kilde. 

Troværdighed

Vi kigger på kildens troværdighed. Vi ser blandt and på, hvad forfatteren har af uddannelse, hvor og med hvad forfatteren arbejder, om forfatteren i dette tilfælde udtaler sig indenfor det felt, hvor den har sin primære viden og om vi kan finde kontaktoplysninger på kilden. Det gør vi grundlæggende for at vurdere, om forfatteren har specifik viden indenfor det felt, som den udtaler sig. I mit eksempel med nedsunket forfod, der skulle være affødt af 5G-påvirkning vil vi vurdere, at min medievidenskabelige kandidat ikke giver mig mange andre kompetencer end informationssøgning, der er brugbare i forhold til dette emne. Til gengæld har jeg arbejdet en del år med sundhed på diverse anerkendte magasiner, men hvordan jeg skulle have kompetencer til at vide nok om 5G-påvirkning til at hægte de to sammen, kan jeg ikke se. Derfor er jeg umiddelbart en ret ringe kilde i dette tilfælde. 

Vi ser også på, hvilken kildetype det er. Er det egne forskningsresultater? Er det forskningsresultater fra flere studier, der bliver sammenholdt? Eller er det såkaldte kollegaer på området, der vurderer forskningsresultaterne? Eller er vi helt derude, hvor det bare enkeltpersoner med en computer? I dette tilfælde vil jeg være i sidste gruppe, og jeg vil derfor igen vurdere, at det er en ringe kilde. 

Sidst under troværdighed ser vi på, hvor informationen bliver udgivet. Er det i et anerkendt tidsskrift? Er det et anerkendt forlag? Eller er det en internetkilde – og hvem står bad internetkilden? Lad os lege, at jeg i dette tilfælde har min holdning fra en video, som jeg har set på Instagram. Den video kan jeg ikke umiddelbart finde anden kilde til, end forskellige hjemmesider, der hverken har kontaktoplysninger eller direkte forfattere listet op. Igen vil jeg vurdere, at det er en ringe kilde. 

Objektivitet 

Så kigger vi på objektiviteten, hvor vi vurderer om kilden har til formål at informere om et givent emne – eller forsøger at overbevise. Bliver emnet belyst fra flere sider, eller er det en ensidet fornøjelse? Grundlæggende, så er det et rødt advarselsflag, hvis der bliver udeladt specifikke vinkler, der ikke støtter forfatterens ønskelige udfald. De gode kilder vil altid italesætte deres hypotesers svagheder, og argumentere ud fra disse. Hvis en kilde udelader eller negligerer en tydelig svaghed, så vil det være skidt. Hvis en forfatter afslutter med at sætte to streger under det endelige resultat, så vil det også være et rødt flag. For sådan fungerer forskning ganske simpelt ikke. Vi kan sjældent smide et absolut facit ind, ligeså vel som at vi sjældent kan afvise hundrede procent, at der skulle være noget om snakken. En vag formulering som “der er ikke fundet belæg for, at …” vil derfor i min optik altid være mere værd at stole på, end en formulering som “Det er derfor helt sikkert ikke korrekt, at …” Det er nemlig rigtig svært at afvise noget fuldstændigt, og hvis kilden gør det, så skal der edderbrandsparkeme ligge en massiv mængde data og forskning bag! 

Under objektivitet kigger vi også på, om det er muligt at kontrollere kildens hypotese – og kan vi finde kollegaer indenfor feltet, der støtter hypotesen. 

Vi ser også på, om forfatteren har et tilhørsforhold, der er problematisk i forhold til det givne emne. Det kunne eksempelvis være, at jeg i dette tilfælde var medejer af et firma, der havde et produkt på vej, der var konkurrerende til 5G – og jeg derfor ville have direkte vinding af en udskamning af 5G. 

Præcision

Så kigger på vi kildens præcision, altså om der indgår mange detaljer, den er udgivet for nyligt eller opdateret for nyligt, er argumentationen saglig og konsistent eller er den skabagtig og anklagende? Er der kildehenvisninger, der viser, at den specifikke viden stammer fra forskning eller er der tale om gætværk? Og sidst men bestemt ikke mindst: kan informationen bekræftes af andre kilder? Og hvis den kan, så skal disse kilder naturligvis også vurderes og undersøges. Det er altså derfor ikke nok, at der er to tilfældige læger, der støtter mit synspunkt – så skal vi have tjekket, om de har personlige eller faglige grunde til at udtale sig. I mit tilfælde kan teorien om nedsunket forfod og 5G-påvirkning ikke bekræftes af andre kilder og min tone er anklagende og poppet. Det er ikke et godt tegn. 

Derfor vil jeg samlet set vurdere, at jeg er en dårlig kilde at have med at gøre på dette område, og at der ikke er fundet noget belæg for, at nedsunket forfod skulle skyldes 5G-påvirkning. Vi har ingen tung forskning bag teorien, der er ingen med viden indenfor felterne, der støtter min teori, og jeg belyser langt fra alle vinkler. Jeg er simpelthen ikke særlig troværdig, og man skal nok ikke tage det for gode varer, når jeg udtaler mig indenfor et felt, hvor jeg ikke har nogle kompetencer. 

Okay, det blev slet ikke så kort og kontant, som jeg havde forestillet mig. Og jeg tænker, at der maksimalt vil være en enkelt, der er nået herned i bunden. Men hej, hvis det var dig, der var den ene. Du kan med garanti finde en mere overskuelig gennemgang af det samme med en simpel Google-søgning – og endda fra en mere troværdig kilde end undertegnede. Men det her, var hvad jeg kunne strikke sammen på en lille time.

Husk kildekritikken – og husk, at vi alle sammen bliver snydt i ny og næ. Det handler udelukkende om, hvorvidt vi er villige til at indrømme, at vi kan tage fejl i ny og næ og have hentet informationer de forkerte steder. 

Kys 

2 kommentarer til “Om kildekritik og nogle fifs dertil”

  1. Tak for et meget fint og VIGTIGT indlæg. Jeg har netop set Saselines stories på insta, hvor hun taler imod vacciner. Her kommer hun ind på sammenhængen mellem vacciner og autisme (en sammenhæng som er SÅ forældet og i øvrigt modbevist i diverse store studier, reviews osv. sidenhen). Det er i mine øjne ren vaccine-propaganda, og som læge gør det decideret ondt at se på. Desværre “understøttes” disse postulater af SÅ usaglige argumenter og screenshots, som fx viser, hvordan flere børn i dag får konstateret autisme sammenlignet med for 30 år siden. Hun drager den konklusion, at det skyldes vacciner. Det er så ukritisk, som det overhoved kan blive; der kan være et utal af forklaringer herpå, og én kunne fx “bare være”, at man er blevet mere obs på diagnosen, hvorfor flere altså får diagnosen nu end tidligere. Det forholder hun sig selvfølgelig ikke til. Anyway, når man som influencer har mange følgere (endda mange unge), som ikke nødvendigvis kan forventes at være klædt på til at sortere i og forholde sig kritisk til den salgs postulater, så synes jeg ederdulme, at man har et ansvar!!! Saseline er i hvert fald et rigtig godt eksempel på, at det er gået helt skid, og jeg håber virkelig ikke, at hun formår at “overbevise” nogen, som ikke rigtig selv er i stand til at forholde sig kritisk. Og egentlig synes jeg, at hun udstiller sig selv ret meget ved at have en så unuanceret holdning og tilmed smide den udover hele Instagram. Igen, TAK for et rigtig fint i skæg. Ville ønske, at den gennemsnitlige “Saseline-følger”, som måske er en lidt anden målgruppe end herinde, ville læse dit indlæg!

    Svar

Skriv en kommentar