Om mænd, kvinder og indretning

Glædelig lejligheds-lørdag. Eller bare lørdag, du ve’. Endnu engang havde jeg ikke lige havde fået skrevet indlægget på forhånd, så nu sidder jeg her under Homies formiddagslur og freestyler. Rock the microphone – eller rockermockerfooorn, som jeg troede Bomfunk MC’s sang til jeg var pinligt meget over 20 år.

Men i hvert fald så tænker jeg, at dagens indlæg i kategorien “lejligheds-lørdag” skal handle om Arne og Elses uenigheder, når det kommer til indretning. For for Helle, hvor er vi ikke enige om, hvad der er pænt. Og lige om lidt så bliver vi sgu nødt til at blive lidt mere enige, for vi skal fylde en lejlighed om halvanden måned.

Som tidligere nævnt så levede Arne i et hvidt højglans-helvede inden jeg kom og reddede ham. I hele lejligheden var han det eneste, der ikke kunne spildes flydende karamel ud over og derefter bare tørres ren med en fugtig klud. Jeg fik et chok første gang jeg var på besøg, og det lyste skinnende hvidt fra hvert et møbel i lejligheden. Jeg husker rimelig tydeligt, at han stolt fremviste sin ene mørke-grå væg som den lille genistreg, han godt vidste, at det var. Og ja, det var da nok meget godt, at der skete lidt på den væg – for der var intet andet på nogen af væggene. Som i seriølle – ikke et billede, ikke et spejl, ikke engang en gammel snasket kalender med Britney Spears i undertøj. Der var bare freaking blankt på de vægge. Og så var væggene i øvrigt naturligvis savsmuldstapet, som jeg har det mege’ stramt ved – og som desuden er et ret crappy materiale at lave en mørkegrå væg på, for uanset hvor påpasselig man er med malertapen, så ser det aldrig rigtig skarpt ud.Men den blev stolt vist frem, og jeg forsøgte febrilsk at kigge på den farvede væg, i stedet for på de 10 hvide højglansmøbler, der skinnende om kap for min opmærksomhed.

Men jeg flyttede som tidligere nævnt ind efter første date. Dels fordi vi gerne ville bruge tid sammen, dels fordi Arne skulle rejse en masse – og derfor synes at jeg ligeså godt kunne bo der, og dels fordi det eneste andet sted jeg havde at bo (med undtagelse af hjemme hos momo og papa) var hos min ekskæreste. Og mit sorte hjerte på trods, så syntes jeg alligevel, at det ville være lidt muggent at bo sammen med hende mens jeg datede Arne.

Sol bag New York LEGO-skyline.

Og efter jeg flyttede ind hos Arne så fik jeg hurtigt proppet lidt flere små-skægge ting ind i lejligheden – men stadig på et niveau så Arne mandede hoved ikke følte sig løbet ned af lyserødt interiør. Efterhånden som vi havde boet sammen flere år var indretningen selvfølgelig rykket mere over mod nogle ting, som jeg syntes var fe’e, men det blev aldrig helt som jeg ville have haft det, fordi der bare var nogle ting, der ikke var grund til at lave om på, når vi ikke vidste, hvor længe vi skulle bo der. Eksempelvis havde Arne jo allerede en sofa, et klædeskab, en reol og så videre. Og selvom jeg troede at et voksen-arbejde betød, at man kunne købe alle de ting, som man havde lyst til – så viser det sig, at når SKAT har napset sin del og de faste udgifter er betalt, så er der lidt langt hen til en hel omgang nye møbler. Og sofaen fejlede heller ikke en fis. Den var helt ny, rigtig pæn, god at ligge i. Og så var den lysegrå – en farve, der aldrig går af mode. Men jeg ville sgu hellere have haft en der havde en eller anden skæg farve og måske så lidt mindre behagelig ud. Så vi har sgu aftalt, at der er nogle ting til lejligheden, som vi bare gerne vil skifte ud. Især mig. Hæhæ.

Det er eksempelvis meget vigtigt athave et stykke bamse-porcelæn, hvor man kan lade sit tyggegummi få en slapper, hvis man ikke er helt færdig med det endnu.

Så vi er på jagt efter en hulens masse nye ting, der skal gøre vores nye sted pissefedt for os begge to. Vi snakker blandt andet ny sofa, spisebord, spisebordstole, slagbænk og gardiner. Derudover kommer der naturligvis lidt nye lamper, puder, tæpper og des lige.Det er klart, at der skal indgåes en masse kompromiser, men det er nok heller ikke så skidt – for hvis Arne skulle indrette alene ville alt blive hvidt, gråt og lyst træ, og hvis jeg skulle indrette alene ville der være cirkus-striber på væggene, diamanter i lofterne og konstant dufte af popcorn fra maskinen i hjørnet. Så det er sgu nok meget godt, at vi har hinanden at slås med. Når det kommer til indretning og desuden også rimelig meget alle andre punkter. Er jeres mænd også rimelig traditionelle i indretnings-sans eller er I sådan nogle heldige stoddere, der bare får lov at gå amok, fordi jeres mænd er piss’-ligeglade? Er det generelt at mænd bare synes, at sort, hvid, lyst træ og mørkegrå vægge er pænt? Jeg håber i hvert fald ikke at de drømmer i de samme farver, som de indretter – for så må det være fucking kedeligt at sove.

Jeg har en meget stor plan om noget, som jeg synes kunne være freaking fedt til soveværelset, men den får I lige en anden gang, hvis projektet kan lade sig gøre. Derudover skal der males nogle vægge i andre farver end hvid – og jeg kan allerede nu afsløre, at der ikke bliver tale om mørkegrå på savsmuldstapet. Vi begynder desuden også snart at kigge på blandt andet sofa, vores udfordring er, at den ikke skal være særlig lang, fordi stuen er ret smal – men samtidig skal mine lange model-ben jo kunne ligge godt og udstrakt på den. Hæhæ. Mig lange ben. Skægt, hva’? Men den skal naturligvis være behagelig, have plads til os alle og også være rimelig børnevenlig. Så det skal nok blive et projekt at finde sådan en, der stadig er pisseflot.

Alle journalister elsker Tintin – og herhjemme er vi to af den slags.

Arne har altid frabedt sig alt for mange gimmicks i indretningen, men på vores barselsrejse fik jeg dæleme lov til at købe en stor vase på fælleskortet, der er klassisk porcelæn fra Sicilien, der forestiller en mofo flot, sort kvinde med krone på hovedet og farver over det hele. Jeg glæder mig latterligt meget til at placere den i den hvide, nybyggerlejlighed – der unægteligt bare kommer til at behøve en ordentlig portion kærlighed for at give lidt kant og personlighed til vores hjem. Men udover at jeg er glad for vasen, så er jeg endnu mere glad for det den repræsenterer – nemlig at tiden med udelukkende gråt, hvidt og lyst træ er freaking slut. Nu skal vi satme have det skægt!

Fik du læst seneste omgang af lejligheds-lørdag, hvor det handlede om at skulle rykke tilbage til København og starte på arbejde igen? 

7 kommentarer til “Om mænd, kvinder og indretning”

  1. Jeg er SÅ udfordret som du beskriver! Vi skal flytte i charmerende bindingsværk hus om 2 uger, og skifter 70% af vores møbler ud i den forbindelse, men ca. Hver anden ting jeg foreslår, som fed farve på væggen eller vintage vitrineskab der passer til husets alder osv, nedlægger dumme-kæresten veto 😭 i hans verden er vægge vide og møbler fra Ikea – og helst modellen Ekby eller Malm, ikke de der fancy nye modeller!

    Svar
  2. Jeg er en af de heldige, der får lov til at bestemme det hele – så længe han får sit store tv, en soundbar, gamer-pc og højttalere. Så der er tingeltangel alle vegne, lyserøde pyntepuder, fluffy tæpper, ting på væggene og jeg skal komme efter dig 👏🏻
    Glæder mig virkelig til at se jeres nye sted, når I er kommet på plads 😃

    Svar
  3. Jeg troede, jeg var den eneste kvinde, der kæmpede med det 😂
    Min kæreste er vokset op i et minimalistisk hjem, der minder mig om mit arbejde som sygeplejeske, hvilket automatisk udløser nervøse trækninger. Han mener derfor heller ikke, at der skal være for mange nips, puder eller noget.
    Jeg er til gengæld vokset op med to forældre, der nok lider af samlermani og har en kæmpe kærlighed til finurligheder og udenlandsk habengut.
    .. .. Heldigvis havde jeg mest lort med til lejligheden, så jeg vandt 🤷‍♀️
    Btw, må jeg ikke nok sende dig en ordentlig pilea med blade og grene?

    Svar
  4. Hvor er det skønt at høre man ikke er alene om den! Vi har samme problem her i vores nybygger lejlighed 😅 kæresten er vild med hvid og skandinavisk alting, og der er blevet nedlagt veto på flere pyntepuder. Heldigvis har han kun to styk veto tilbage, og så kan jeg gå amokka med alle mine fine hækle projekter og pangfarver 😛 Al held og lykke med jeres indretning af nybyggeri! 🙂

    Svar
  5. Den vase er SÅ flot! Elsker den 🙂 Min mand syntes heldigvis de ting jeg kommer på er en god ide 😀 Jeg har bl.a. malet en væg i soveværelset lyserød. Man kan jo altid male om igen senere, det er ingen der siger det skal være for life.

    Svar
  6. INDEN jeg flyttede hjem til min kæreste var væggene grønne. Der hang bla. En Rammstein og en Elvis plakat. Han havde 2 sæt “læder” sofaer og ingen planter. Væggene er hvide nu, plakaterne er væk!, GRÅ stof sofaer er ankommet og masser af grønne planter! Min kæreste er heldigvis pisse ligeglad! Så længe hans elskede Sonos må være til stede. Det er det! Det er jo pis smart😁

    Svar
  7. Min kæreste indretter ikke nødvendigvis sort og hvidt – men han ejede dog en fuldstændig forfærdelig og selvfølgelig også gigantisk sort læderlænestol, da jeg flyttede ind. Den røg sådan jævnt hurtigt til salg! Farvel rædselsstol 👋🏻

    Svar

Skriv en kommentar