Køb minimum to bøger og få gratis fragt til pakkeshop.
Skriv det i kommentarfeltet, hvis du ønsker en signering eller hilsen i din bog (scroll ned på bestillingssiden for at finde kommentarfeltet).
Om bogen: I Ring til en voksen – jeg er nogens mor deler Julie-Elsebeth generøst ud af de situationer, hun har stået i som nogens mor. Fra jordemodersamtalerne, ammehjernen, mælkebabserne, den desperate søgen på nettet og de vågne nætter til det akavede sexliv som nybagte forældre.
Bogen åbner med den positive graviditetstest og følger derefter den totalt uerfarne Julie-Elsebeths vej ind i morlivets kaos. Hendes stærke forbindelse til sine følgere understreges af, at de bidrager med deres erfaringer, ligesom hendes mand har en gæsteoptræden med sit syn på sagerne.
Julie-Elsebeth skaber ganske enkelt den bog, som både kommende og nuværende mødre kan spejle sig i og ikke mindst grine med.