Så’ der dato på, hvornår vi skal giftes

Må jeg lige have lov til først at slå et lille slag for at have sin egen blog, hvor man kan sludre løs om eksempelvis sit kommende bryllup, selvom der ikke nødvendigvis er nogen, der er videre interesseret i det? Kæft, hvor er det lækkert! Det er ikke ligesom, når man snakker med sine venner, og halvvejs inde i femte historie om samme emne, går det op for en, at de andre nok også snart gerne vil have mulighed for at fortælle om noget fra deres liv og måske også bare være fri for at høre mere om den ene lille detalje i ens liv. Og så holder man kæft med det, så længe man kan overskue det, selvom man har lyst til at plapre løs! 

Sådan er det ikke på ens blog. Der kan man bare gå full-blown-navlepiller, og øse ud omkring det samme emne om og om igen selvom læsertallene falder. Men man er ligeglad, for man besluttede heldigvis for flere år siden, at man skrev for sin egen skyld og alle der vover sig ind i navlepiller-land må ligesom lidt affinde sig med, at der i navlepiller-land er navlerpilleri til både morgenmad, frokost og aftensmad. 

Ja, kæft det er lækkert! Prøv det! 

Njå, og så mere bryllupssnak! Eller vielses-snak, som Arne ville sige. For vi skal jo ganske rigtigt vies på rådhuset snart, og så bliver det rigtige bryllup først om et par år, når børnene er store nok til at blive passet, mens deres mor drikker champagne og danser rundt i bare tæer til John Mogensen. Men derfor synes jeg sgu stadig, at det hedder, at vi skal giftes lige om lidt.

Jeg har personligt aldrig haft fingrene i sådan et spørgeskema, hvor man har skullet angive sin civilstatus og så har der været ét felt, hvor der skulle sættes hak, hvis man var gift – og ét hvis man var viet. Så jeg går ud fra, at det sgu nok er lidt det samme. 

Men ja, indtil videre skal vi vies. Det bliver på Københavns Rådhus og det er sgu om under to uger, nemlig fredag d. 25/9! Det er i øvrigt vores fem års dag, altså den dag, hvor vi blev kærester for fem år siden. Det bliver os selv, Inge, baby i mavsen, vores forældre, vores søskende og deres familier, og mine bedsteforældre – og så min ene kusine, der skal agere chauffør for to af mine bedsteforældre, der er over 90 år og ikke lige er i humør til at køre til København midtby. Vi har ikke inviteret nogle venner, for vi ville ikke ane, hvor vi skulle starte og slutte – og det skal heller ikke gribe så meget om sig, at vi pludselig føler, at vi har holdt ét bryllup og derfor ikke behøver at holde endnu et i 2022. Så vi bliver 18 styks. 

Efter vielsen tager vi ud og spiser noget piss’-god mad og derefter kan de, der ikke er færdige med at glo på os tage med hjem til os og drikke lidt kaffe eller lignende. Og om søndagen hopper Arne og jeg så på en lækker overnatning, mens Inge bliver passet af sin farmor og farfar. Og så er det sgu ellers det for denne gang. Og så bliver den store abefest i 2022 med alle vores venner og hele vores familie. Og den del glæder jeg mig også vold-meget til. Men for nu glæder jeg mig også bare til at være gift med mine børns far. 

Fik du læst om frieriet?

Skriv en kommentar