Status på baby nummer 2

Det er nok gået de færrestes spidse næsetip forbi, at Arne og jeg har et barn – det er ikke noget, som vi går ægte stille med dørene omkring. Hun bliver 2 år om en måneds tid, og vi er derved ved at nærme os det tidspunkt, hvor de fleste med et enkelt barn begynder at overveje, om det er tid til at gentage succesen. Ja, altså ikke at man nødvendigvis skal have mere end et barn – det kunne jeg simpelthen ikke være mere ligeglad med. Men jeg kan fornemme, at de fleste lige laver et par stykker, når de alligevel er i gang. Det er i øvrigt pudsigt, når man tænker på, hvad man lader sin krop gennemgå i forbindelse med graviditeten og ikke mindst dén dér fødsel, der ganske vist for mange – mig selv inklusive – gik fremragende, men altså … det handler stadig ret meget om at presse et menneske ud gennem tissekonen eller få det hevet direkte ud af maven. Bevares, jeg elsker fødsler og fødselsberetninger, men jeg ville sgu nok ikke gøre det, hvis det ikke medførte, at man stod med et barn mellem hænderne bagefter.

Njå, med de sarte sorteret fra kan vi fortsætte med det jeg i virkeligheden ville skrive om; netop hvornår vi tænker, at vi forhåbentligt skal have baby nummer 2. For vi vil gerne have 2 børn. Vi vil faktisk også have 3, det har den ene af os bare ikke helt forstået endnu, så den anden arbejder stadig lidt på at få den sejlet i havn. Men uanset hvad starter vi med en enkelt mere til samlingen.

Jeg har med stor sandsynlighed en rejse i starten af 2020, hvor jeg ikke skal have en baby i maven – så vi bliver nødt til at vente til efter det. Det har vi hele tiden vidst, at vi var nødsagede til, og så er det jo nemt at gå og sige “ej, gid vi kunne lave en baby allerede nu, jeg er bare pisse-klar!”. Men da rejsen så var ved at ryge i vasken på et tidspunkt og vi pludselig havde rig mulighed for at lave en baby med det samme, så blev det mege’ virkeligt for både Arne og jeg og vi rystede alt for meget i bukserne til at få det gjort. Så nu har vi aftalt, at rejse eller ej så venter vi til efter februar med at gå i gang med at forsøge at lave en baby.

Men når vi rammer foråret, så er planen, at vi går i gang med at bolle efter hvornår jeg har ægløsning – og ikke som nu efter hvornår jeg ikke har ægløsning. Ja, for vi bruger altså ikke nogen former for prævention, så der er jo en reel risiko for, at det på et tidspunkt så at sige sige “går galt” – men det ville jo også være helt fint, så vi prøver at undgå ægløsningen og ellers klarer vi den alligevel.

Men altså, til foråret er vi klar på at lave en baby mere, og selvom det gik forbavsende let med Homie, så ville det jo være meget naturligt, at det lige kom til at tage noget tid – og eftersom at babyer ligger omtrent 9 måneder i deres respektive mor-mavser, så kommer der sgu nok først en baby gennem min tissekone engang inde i 2021. Ja, gå endelig min matematik efter i krogene, det er muligvis nødvendigt.

Uha, er det ikke lidt modigt af mig at spå om, hvornår der mon kommer en baby fra os? Og hvad nu hvis det er svært? Jamen så er det jo svært. Så er min tanke da også, at I må med på dén ufrivillige rutsjebanetur.

For nu vil vi nyde af Helle til, at vi har en latterlig dejlig pige, der er selvhjulpen på så mange områder og at det pludselig både er evigt LOL at være forældre og at der er mulighed for ren forældre-tid i ny og næ. For den mulighed forsvinder måske igen inden for overskuelig fremtid til fordel for gylp i håret og søvnløse nætter. Mennesker er sgu pudsige.

Fik du gårsdagens indlæg om de punkter, der viser at Arne og jeg har været sammen længe 

6 kommentarer til “Status på baby nummer 2”

  1. Det er lidt sjovt, det der med at have en plan for hvornår de der børn skal komme 🙂
    Vi måtte igennem tre spontane aborter inden vi fik vores dreng, som blev 2 år i går. Så tænkte vi ret hurtigt at vi hellere måtte i gang med nr. 2, hvis det blev på samme måde. Vi nåede kun lige at sige, det gør jo ikke noget hvis der kommer en mere. Og så var jeg gravid og den endte ikke i spontan abort, som min hjerne ellers havde for vane at tro. Så nu sidder jeg med min datter på 2 måneder i mine arme ☺️ jeg håber for jer at det lykkedes lige så nemt 2. Gang som med Inge, det ville jo være fantastisk. Held og lykke til jer og tak fordi vi må følge lidt med I jeres liv.
    Godt nytår

    Svar
  2. Jeg blev meget hurtigt gravid første gang (som i: gisp, er det så NU? Tager den slags ikke lang tid) og historien gentog sig altså anden gang. Uden ægløsningsberegninger og den slags 🙂 Så ville egentlig bare sige, at du vel har en historie om, at du er ret fertil, så mon ikke det nok skal gå fint! Nyd tiden med en halvstor selvhjulpen tumling og glæd dig til søskende-relationer!

    Svar
  3. Hold endelig fast i den kloge tilgang – at det sker når det sker (når I altså er gået igang). Efter at være blevet gravid i første hug med nummer 1 for derefter at planlægge bryllup, job og allervigtigst søskende-afstand (for JA der måtte kun være 3 år imellem som mig og min søster) måtte jeg sande at nummer 2 ik lige kom så let – der gik faktisk 1,5 år og en opstart på noget hjælp hertil – og det kom sgi bag på mig hvor ulykkelig jeg dengang blev over det! Idag har vi 3 børn på 15, 11 og 8 og i gennemsnit har de taget godt halvt år hver at lave, hvilket vist er meget i tråd med statistikkerne . Og hold fast hvor har jeg siden skammet mig over ideen om at ‘de får mest ud af hinanden når der er x år imellem’, vores unger har de smukkeste relationer til hinanden på forskellig vis og på tværs af aldre og køn.
    Ps tak for din skønne blog – her på den anden side af 40 er det som at gennemleve de 30’ere jeg jo egentlig er rigtig klar til nu (på den anden side af børn) 😅

    Svar
  4. Tillykke til hende! Jeg er trådt solidt ind i den alder, hvor alle ens venner begynder at prokræere. Pludselig er der børn over det hele, og det er ikke, fordi jeg ikke glæder mig, til det er min tur. Men det også svært ikke at føle det som et stort pres nogle gange. Måske det bare er mig, selvfølgelig, men hvordan er det i forhold til tanker omkring barn nummer to?

    Svar
  5. Vil bare sige, at jeg synes det er så fedt du deler jeres tanker om en kommende graviditet og ønsker hertil. Jeg synes efterhånden snart at emnet er så følsomt, at man nærmest ikke en gang kan tillade sig at spørge om par ønsker sig børn eller flere. Tak for ærligheden – nyder at følge med og hepper på positiv test i 2020👏

    Svar

Skriv en kommentar