Vi flytter til provinsen

Njå, der har været lidt meget omkring den der freaking virus og vores isolation de seneste dage, så nu tænkte jeg lige, at det var et godt tidspunkt at skrive noget om noget helt og aldeles andet. Så kan jeg også lige få lov til at tænke på noget andet for en kort stund, det er som om, at mit hoved ikke har brug for at huske for meget tilbage på den seneste uges tempo, der udover kys og nærvær i den grad også har budt på glemte tandbørstninger, uendelig skærmtid og rigeligt med ildebrande. 

Njå, men vi har jo holdt lidt igen med informationerne omkring hvor vi skulle flytte hen, og det har simpelthen været fordi vi ikke var sikre på det endnu. Vores plan har hele tiden været, at vi gerne ville hen, hvor der var højere til loftet og kortere til skoven. Og jeg er så heldig, at jeg er vokset op netop sådan et sted. Men … i Sorø er der lige omtrent ingen huse til salg, så selv hvis vi besluttede, at det var netop der vi skulle bo, så var der stadig ikke noget at købe. 

Da vi i slutningen af sidste måned så skulle ud af lejligheden og derefter flytte midlertidigt hjem til mine forældre havde vi en klar idé om, hvad planen var … men den gik så i vasken og vi var rimelig meget på bar bund igen. Og så er det altså heller ikke federe at være rykket hjem til sine forældre uden at vide, hvornår man får sit eget igen, så vi havde nogle rimelig triste dage. Bevares, jeg har lavet manøvren en lille håndfuld gange før, altså hver gang jeg er smuttet fra en kæreste – men det er trods alt lidt noget andet, når man har sin mand og to tøser med sig. 

Men som jeg altid siger, så løser ting sig! Og det lader til, at det endnu engang har været tilfældet for os. Jeg tør ikke helt fortælle den specifikke plan, fordi alt lige skal være på plads først – bevares, jeg elsker jer, men jeg er ikke villig til at smide et par hundredetusinde kroner eller i værste tilfælde vores drømmehjem på gulvet, fordi jeg skulle plapre løs på internettet, inden alt var på plads.

Men én ting er sikkert: vi flytter permanent til Sorø! Jeg er herfra og elsker den by, men Arne er jo fra Horbro, så det var langt fra sikkert, at jeg kunne lokke ham med hertil. Men heldigvis faldt han også for byen, da vi for et par år siden boede her, mens lejligheden på Amager blev bygget færdig. Og jævnfør at jeg måske ikke lige syntes, at vi skulle til Nordjylland og bo, så blev det Sorø – og så er vi heldigvis kommet en time tættere på Hobro, når vi skal derover i ny og næ. 

I Sorø har jeg som sagt mine forældre, men også min søster og hendes familie bor her og det har været en betydelig grund til, at det blev Sorø, hvor vores børn også skal vokse op. Derudover er det også både oldeforældre og massevis af onkler og tanter i Sorø. Og det gør mig så glad at tænke på, at de får så store dele af deres familie helt tæt på! 

Så nu får provinspigen igen lov til at bo i provinsen, og det passer mig så pragtfuldt. Jeg er vokset op med 6 km til nærmeste butik og skov og sø i baghaven – og selvom det nok bliver knapt så langt ude på landet, når vi får vores eget hjem igen, så bliver det i pragtfulde Sorø på Vestsjælland. HURRA! 

Du kan læse om den hårde opstart vi havde på livet som familie på 4 lige her

Skriv en kommentar