Vi har sat vores lejlighed til salg! Se pris, billeder og læs om processen

Reklame for Paulun Bolig

Ja, den er sgu god nok. Vrææææl. Vi har sat vores lejlighed til salg. Det har helt fra vi købte projektbyggeriet været meningen, at vi ville bo her nogle år – og så ville vi bruge den tid på at regne ud, hvad vi mere præcist skulle bo i og hvor det skulle være henne. Inge var lille og hverken Arne eller jeg var klar til at forlade Amager eller muligheden for byliv. Så vi købte lejligheden, hvor vi vidste, at vi kunne bo virkelig dejligt og med rigeligt plads i nogle år. Og er du Vimmersvej, hvor har vi boet dejligt her og haft det godt.

Køkken og spisestue

Men nu er vi ved at nå dertil, hvor vi gerne vil have en have og flere kvadratmeter. Ja, altså ikke at vi kan finde ud af hverken have eller gør-det-selv-projekter, men vi forsøger os sgu med det alligevel. Hvad der mere præcist skal ske med vores boligsituation skal jeg nok dele, når vi selv har regnet det helt ud. Der har vi bare ikke helt endnu.

Du kan se salgsopstillingen, billeder og pris lige her 

Indtil videre har vi sat lejligheden til salg. Vi har gjort det gennem Paulun Bolig og deres “Solgt eller 0 kroner”-koncept. “Solgt eller gratis” er jo allerede et kendt koncept, men der kan man stadig til at komme til at hænge på regningen for video- og fotooptagelse, administratoroplysningerne og ejendomsrapporten – og det bliver jo hurtigt en slags penge. Med det nye koncept hos Paulun, er der ingen skjulte omkostninger eller regninger, hvis boligen ikke bliver solgt. Alt der har at gøre med markedsføring, fotografering og administrative oplysninger i forbindelse med salget af boligen tager Paulun Bolig sig af, hvis de ikke kan sælge boligen. Du kan se meget mere om Paulun Bolig lige her. 

Stue og spisestue

Udover det selvfølgelig er rart at slippe for den regning, hvis de ikke skulle få solgt lejligheden, så synes jeg også, at det meget gennemsigtige koncept siger en hel del om, hvor meget de tror på, at de kan sælge de boliger, der kommer ind. De er ikke bange for at stå for regningen, hvis boligen ikke bliver solgt – for de sælger nemlig mere end otte ud af ti af boligerne. Og hvis du gerne vil have en uforpligtende vurdering af din bolig og en snak med dem om jeres muligheder, så tilbyder Paulun netop det. 

Vil du se mere til vores lejlighed eller tilmelde dig åbent hus allerede på søndag, så kan du gøre det her 

Vores lejlighed er blevet sat til salg i dag, men forinden har der naturligvis været en del overvejelser og beslutninger. Vi har haft en tæt kontakt med Paulun Bolig og jeg har været sindssygt glad for den vilje til gennemsigtighed, som de har vist og italesat gennem processen. 

Alle de der snedige ejendomsmægler-tricks som de fleste af os har været udsat for eller hørt om, de er pakket helt væk. Paulun Bolig taler ikke ned til hverken sælger eller køber, for folk er ikke dumme, og hvis en ejendomsmægler forsøger at snørre én og man lurer det, så har alle tabt. Så i stedet for alt for spidse sko og store salgstaler, så fokuserer de på at sætte boligen til den helt rigtige pris fra start og sætte sig godt ind i købernes ønsker for en fremtidig bolig. Jeg er vanvittig positivt overrasket over den positive og ærlige kommunikation, der har været gennem processen og Arne og jeg har virkelig følt os hørt og forstået, samtidig med at vi fornemmer, at der bliver lagt kræfter i at forstå, hvad der gør vores bolig speciel. 

Og hvad er der så at fortælle om vores lejlighed? Ja, altså alt det praktiske med størrelse, rumfordeling, pris og alle billederne kan du se her i salgsopstillingen. Men derudover er der jo masser andet at fortælle, først og fremmest, så har vi en ret vanvittig udsigt over Øresund og kan se både helt til Sverige og Øresundsbroen, og det kan vi nyde både fra den store, solrige altan og gennem de store gulv-til-loft-vindue i stuen og på Inges værelse. Fra den anden ende af lejligheden har vi udsigt ind mod byen og kan blandt andet se Marmorkirken. 

Det er en nybygget lejlighed, men jeg synes virkelig at det har været nemt at give den charme og personlighed. Rumfordelingen passer os perfekt, og rummene er store og rummelige. Både køkken og bad har elementer af virkelig høj kvalitet, og vi har oveni det lavet nogle tilkøb, der har betydet meget for os både i forhold til udseende og praktik. 

Inges værelse

Lejligheden ligger ved Amager Strandpark, der er det hyggeligste lille område. Der er gode caféer, kaffe-barer og spisesteder i området. Og der er smækfyldt med både gode daginstitutioner og legepladser i området. Der er 5 minutters gang til to forskellige metrostationer og 1 km til vandkanten ved Amager Strandpark. 

Du kan se mig vise rundt i lejligheden lige her!

Vi har været så glade for at bo her, og det smerter mere end jeg havde regnet med at sætte lejligheden til salg. Det var den første bolig, som vi købte sammen og den har været et fantastisk hjem for os. Men vi er ved at være klar til at skulle have en have at passe og lidt længere til caféerne. For Helle, hvor bliver det vanvittigt spændende og piss’-sørgeligt samtidig.

Du kan se meget mere til vores lejlighed lige her! Du kan også tilmelde dig åbent hus til på søndag, eller bestille en almindelig fremvisning derefter. 

2 kommentarer til “Vi har sat vores lejlighed til salg! Se pris, billeder og læs om processen”

  1. Det er altså både vemodigt og skønt at flytte – jeg kan stadig blive nostalgisk, når jeg tænker på min allerførste lejlighed, mens jeg sidder her og laver blogindlæg om haverundvisning i mit nye hus😂. Går åbenbart ikke over, selvom jeg knuselsker både dette sted og lejligheden min kæreste boede i to år forinden.

    Held og lykke med salget!💪🏻

    Svar

Skriv en kommentar