Homie ligger stadig og sparker inde i min mave

Det er over 13 måneder siden, at jeg maste Homie ud i verden. Men det forhindrer hende ingenlunde i stadig at sparke rundt ind i maven på mig. Ja, jeg skrev rigtigt – der skulle ikke stå at hun sparkede mig “i” maven, som det jo ellers eksempelvis er tilfældet, når hun sover oppe i vores forfærdelige 140 centimeters brede seng. Nej nej, hun ligger...

6 simple beauty hacks til den trætte mor 

Reklame for Matas  Jeg er træt. Ikke sådan specifikt i dag – bare helt generelt. Og selvom vi efterhånden har flere gode nætter end dårlige, så er vores nattesøvn sgu bare på ingen måde, hvad den var en engang.  Kender I dé dér frygtelige Facebook-minder, der minder én om alle de latterligt pinlige ting, som man skrev på Facebook for et årti siden? Der står...

Den freaking bedste frozen lemonade

Jeg havde nul procent lyst til alkohol, da jeg var gravid. Jeg havde ikke lyst til dén dér lidt skarpe alkohol-smag, der nu engang bare er i vin, drinks og des lige. Men hvis der var noget, som jeg havde endnu mindre lyst til, så var det godt nok at skulle sidde med et freaking glas Topform, mens resten af bordet hakkede vin og andre...

Om at huske, hvad man har glemt

Jeg synes egentligt, at vores liv er sat ganske fornuftigt i system. Og det er sgu æk’ Arnes skyld. Arne planlægger intet – han planlægger aller højest intet at planlægge, så han i stedet kan gøre, hvad han har lyst til i situationen.  Mig til gengæld, jeg planlægger alt. For min skyld behøver det ikke engang at være en god plan – bare der er...

Om endelig at have et hjem 

Vi boede 10 måneder hjemme hos mine forældre i mit barndomshjem, fra Homie var 1,5 måned gammel. Det var pragtfuldt på alle måder, men det var ikke vores. Jeg er klar over, at det ville være mere end almindeligt flabet at vurdere vores tidligere situation som “hjemløs”, for vi er så latterligt priviligerede, at have masser gode mennesker i vores liv, der til en hver...